// CERN Eksperimenterne på CERN med partikelkollisioner kræver årligt 1,2 TWh, og nu prøver man at udnytte overskudsenergi, primært i form af overskudsvarme fra blandt andet køletårne og datacentre, til fjernvarme og anden rumopvarmning. Genvinding med i nye udbud Det tredje projekt med udnyttelse af overskuds- og spildvarme skal etableres i forbindelse med et kommende datacenter. Målet er at kunne genvinde 25 procent af servernes forventede forbrug på 4-12 MW. »Indtil nu har vi mest udført energieffektiviseringer som led i moderniseringsprojekter, men fremadrettet vil vi gerne gøre energieffektiviseringer til en fast del af nye tekniske projekter. Vi er i gang med at planlægge et nyt stort datacenter med tusindvis af servere til at håndtere data fra vores eksperimenter, og i den forbindelse er der i udbuddet indlagt et ønske om en løsning til genvinding af overskudsvarmen fra datacentret, som vil kunne give en varmeeffekt på 1-3 MW, alt efter hvor meget datacentret over tid bliver udbygget. Vi kigger nu på løsningsforslagene fra mulige leverandører, som har beskrevet deres løsninger til varmegenvinding fra datacenteret,« siger Serge Claudet. Med 1 MW effekt fra overskudsvarmen vil gasforbruget kunne reduceres med 25 procent, og med 3 MW effekt vil gasreduktionen være på cirka 75 procent i de omfattede områder. I forhold til at anvende vedvarende energikilder til at drive CERN’s anlæg og forskningsaktiviteter er udfordringen, at størsteparten af energien i dag kommer fra relativ billig energi produceret med kernekraft i Frankrig. Her leveres strømmen til CERN med en 400 kV-forbindelse fra franske a-kraftværker. »Vi har undersøgt mulighederne for blandt andet solenergi og vindenergi, men vi må konstatere, at prisen for alternative vedvarende energikilder er meget højere, end den vi i dag betaler for kernekraftenergien. Vi betragter i øvrigt kernekraft som en “grøn” energi, da der jo udledes meget lidt CO2 fra a-kraftværker. Så fordelene ved at bruge sol og vind er knap så store her som i lande, der bruger for eksempel kul til at producere strøm. Hertil kommer, at de energistørrelser, der er brug for til partikeleksperimenterne, er så store, at de ikke vil kunne leveres fra de vedvarende energikilder, der er til rådighed i dag, i form af vind- eller solenergi. Vi har brug for energi på de øverste højspændingsniveauer,« siger Serge Claudet. FN’s bæredygtighedsmål Som en international organisation, grundlagt under UNESCO, har CERN altid haft et 90 PROCENT MINDRE STRØM TIL MAGNETER I EAST AREA // I det såkaldte East Area på CERN er etableret PS-acceleratoren – Proton Synchroton – hvor der løbende skal leveres strøm til magneterne, men kun syv procent af forbruget sker i det tidsrum, hvor der sendes en partikelstråle afsted. // Levering af strøm til nye magneter i PS-acceleratoren vil fremover ske på en cyklisk basis med energigenvinding mellem hver cyklus. // D en energi, der returneres fra magneterne under deres afmagnetisering, vil blive gemt i kondensator-”banker”, der er tilsluttet nye strømomformere og kan straks genbruges i løbet af den næste cyklus til at genmagnetisere magneterne. // B eregninger viser, at det vil skabe en 90 procent reduktion i el-forbruget til dette formål: Fra 11 GWh/år til 0,6 GWh/år. 40 Maskinmesteren November 2020
Download PDF fil