// Køling når fordamperen skal reguleres tæt på grænsen til overhedet, bliver fordelingen ind til fordamperen meget kritisk, og skævfordelinger i væskestrømmen ind til fordamperen bliver meget tydelige. Dette kræver meget af fordamperdesignet og af den væskefordeler, som fordeler væsken ind til de forskellige løb i fordamperen. En anden udfordring er ekspansionsventilerne. På grund af ammoniakkens høje latente varme bliver en lille bevægelse af ventilen til en stor ændring i kapaciteten. Det har vist sig, at de tilgængelige ventiler har været for grove, og der arbejdes på at løse denne udfordring. Microchannel-fordamper For yderligere at øge effektiviteten og mindske fyldningerne på fordamperne undersøges brugen af microchannel-profiler til fordampere. Der kigges på udfordringer som tilrimning og efterfølgende afrimning af fordamperne, ligesom det undersøges, hvilken indflydelse olie og vand har på fordamperen. Der er lavet en række simuleringer for at finde den mest hensigtsmæssige udformning af køleren med hensyn til dræning af vand efter afrimning samt effektivitet. Denne køler bliver netop nu bygget af Aluventa og forventes at være klar til test i løbet af 2020. Størrelsen af fordamperen er valgt ud fra, at ydelsen skal blive den samme som for de andre fordampere, man har testet, og at trykfaldet på luftsiden ikke bliver større, end for de andre testede fordampere. Dette er gjort for at kunne sammenligne den nye microchannel-fordamper med en konventionel state-of-the-art fordamper, som bruges ude i industrien. Med de nye løsninger bliver det muligt at sænke kølemiddelfyldningerne med op til 50 procent med CCR-løsningen – og en del mere med DR-løsningen. »Ved projektopstart havde vi en konservativ forventning om, at vores nye løsninger ville generere en elbesparelse for anlæggene på 4-6 procent sammenlignet med traditionelle oversvømmede industrielle anlæg. Her et lille års tid inden projektafslutning står det klart, at det estimerede potentiale vil kunne indfries,« fortæller Jóhannes Kristófersson, seniorprojektleder i Køle- og Varmepumpeteknik på Teknologisk Institut. Det betyder, at sikkerheden, som følge af den giftighed og brandfarlighed, der er forbundet med ammoniak, forøges væsentligt. Teknologisk Instituts arbejde med fremtidens ammoniakkøleanlæg er støttet af EUDP. Øvrige projektpartnere er Danfoss, DTU, Innoterm, Aluventa, Scanico og Claus Sørensen. AMMONIAK SOM KØLEMIDDEL // Ammoniak er det foretrukne kølemiddel i industriel køling. // Ammoniak er et effektivt, miljøvenligt og økonomisk fordelagtigt kølemiddel. // Ammoniak har gode termodynamiske egenskaber. // Ammoniak er giftigt og svagt brandbart. 46 Maskinmesteren September 2020
Download PDF fil