Overvågning // parametre samtidigt og ikke kræver overvågning i den daglige drift. Som driftsansvarlig får du kun besked, når der er en afvigelse. Man kunne kalde det en løftet pegefinger; kig lige nærmere på denne komponent. Den begynder at afvige fra udgangspunktet. Her skal måske gøres noget,« siger Peter Strini. Han fremhæver endvidere systemets evne til at håndtere mange simultane målinger, som gør det i stand til at tage højde for en dynamisk virkelighed, hvor flere forhold kan påvirke måledata. På den måde kan man lære systemet forskellige scenarier for en ”normaltilstand”, der skal danne udgangspunkt for påmindelserne fra systemet. For eksempel udetemperaturer, der skifter hen over året, og som kan påvirke komponenter, så for eksempel lejer eller olie stiger i temperatur. Her kan man lære systemet at tage hensyn til forskellige parametre, som kan påvirke målingerne fra sensorerne. »Jeg synes, at HDC Analyzer virker som et spændende bud på et system, som kan aflaste de driftsansvarlige, så de ikke skal sidde og følge med i alle mulige trendkurver, som ikke nødvendigvis tager hensyn til hele virkelighedsbilledet omkring anlægget. Selvom systemet ikke angiver en præcis, forventet restlevetid på komponenten, får man at vide, at der er en afvigelse af en vis størrelse. Så er det op til dig som driftsansvarlig, hvordan du vil reagere. Hvis du ikke gør noget, og der bliver ved at komme påmindelser, er det nok et tegn på, at der skal gøres noget,« siger Peter Strini. »Når normaltilstanden slutter, har du starten på dit problem. Det er udgangspunktet for HDC Analyzer, som overvåger dine komponenter og anlæg og kun giver besked ved afvigelser fra udgangspunktet,« siger maskinmester Peter Hyldgaard, hvis firma, CEDAS, har udviklet den nye overvågningsløsning. HDC ANALYZER – HISTORICAL DATA CONFLICT ANALYZER HDC Analyzer udfører dataanalyse og tilstandsovervågning ved hjælp af Machine Learning (mønstergenkendelse) på alle typer tekniske anlæg. Fordele: Autonom løsning – minimerer behov for teknisk (personligt) opsyn og overvågning. Automatisk dataanalyse – prioritering af vedligehold på alle tekniske anlæg. Totalt overblik – over historik og forandringer i data. Vedligehold – udskift kun komponenter, når det er nødvendigt – slut med timebaseret vedligehold. Analysemodul til lyd- og vibrationsdata – med historisk tilbageblik i vibrationer og lyd samt automatisk overvågning af forandringer (kan også tilpasses billeder og video). HDC Analyzer kan bruges som stand-alone system eller kobles til SCADA-systemer. Anvendelse: // Idriftsættelse i tre simple trin: Optag, aktivér algoritme og overvåg. // Intet behov for dataanalytikere – systemet anvender en sandsynlighedsmodel (algoritme), der kan tilpasses alle maskintyper. // Adaptiv Machine Learning – tilpas eller indlær selv en ny ”recept” til forskellige driftstilstande. HDC Analyzer leveres af CEDAS, som ejes og drives af maskinmester Peter Hyldgaard. Maskinmesteren September 2020 53
Download PDF fil