Ledelse // Tysk accept af eksperimenter De økonomiske resultater er landet fornuftigt efter den store transformation. Nedgangen i omsætning i 2018 indtraf allerede i efteråret, og resultatet blev 25 procent under året før. 2019-resultatet blev næsten identisk med 2018-resultatet – men med 30 medarbejdere færre. »I 2020 satser vi på samme omsætning som i 2019. I Tyskland (Hydac er tysk ejet, red.) ved de godt, at vi gør nogle ting lidt anderledes i Danmark, og vi får lov til at eksperimentere. Tænk hvis nu det, vi gør, virker, men selvfølgelig skal vi stadig præstere nogle resultater,« siger Lars Kjær Mortensen. Han har til tider syntes, at forandringsprocessen har været en udfordring. Måske særligt som maskinmester, der af natur gerne vil have styr på alle detaljer. »Det svære har været at overgå til at køre på gehør og mavefornemmelse og slippe tømmen lidt. At sige – nu sidder jeg ikke og ”våger over alle systemerne” – og så have is i maven til det. Det har været lidt en hurdle, som jeg skulle over.« Han har et par anbefalinger til andre maskinmestre, der skal stå i spidsen for lignende processer. »Når du laver det her – som maskinmester – så er du ikke længere en bestemt rolle, salgschef eksempelvis. Så er du generalisten. Lidt supply chain manager, lidt økonomichef, lidt it-konsulent og leder i almindelighed. Det er egentlig koblingen til maskinmesterfaget – det med at være generalist og se på tværs.« det godt. Virksomheden søger at skabe forudsætninger for, at medarbejderne oplever ”meningsfyldthed”. Hydac ønsker ikke vækst for vækstens skyld. »Det med bare at vækste, det vil vi ikke. Vi vil gerne have bedre og bedre, i stedet for mere og mere. Vi har formuleret det som ”From more to better”. Virksomheden består af en masse mennesker, og dem vil vi gerne have, at det går godt. Hvis det, du laver, giver mening, så har du et helt andet brændstof, end hvis du bare slæber dig på arbejde. Vi søger at inspirere folk til at finde mening med tilværelsen, og en af de måder er at skabe mening i sit arbejdsliv,« siger Lars Kjær Mortensen med nogle idéer, der blandt andet henter inspiration fra forfatteren Morten Albæk. »Hvis medarbejderne trives og finder mening i deres arbejde, så kan det være, at de har mindre brug for en chef til at fortælle dem, hvad de skal gøre, og at de er mere motiverede til at gøre de rigtige ting.« Brug for en ny varmemester? Så kan vi varmt anbefale vores CTC serie - Compact Temperature Calibrator • Bredt temperatur område fra -25 til 1205°C • Høj nøjagtighed ± 0,2°C • God stabilitet ± 0,04°C • Intuitiv, hurtig og brugervenlig betjening • Input for ekstern reference sensor • Let og nem at bære Crystal Trykkalibratorer Frode Pedersen Sensorer Jofra Temperaturkalibratorer www.ametekcalibration.com Maskinmesteren Maj 2020 21
Download PDF fil