// Tema – Vand som pumper spildevand gennem en 750 meterlang trykledning. For enden af denne trykledning er etableret en nyudviklet oppumpningsbrønd med en rist, så rensegrisen fanges på risten og kan ligge og vente, til det er belejligt at afhente én eller flere svampe. »Selvom vi har testet afsenderen i denne trykledning ret tit, bundfældes der alligevel slam, og der er en tydelig lugt af H2S. Det vil sige, at der ikke skal ret meget slam til, før der udvikles H2S, og at en relativ hyppig rensning af trykledningen vil have en positiv effekt. Her kommer den automatiske afsendelse af rensegrise virkelig til sin ret,« siger Aksel Kirkeby. Større problemer i fremtiden Der er dog ikke tilstrækkeligt spildevand i sumpen til, at svampen kan løbe gennem den 750 meterlange trykledning i én pumpning. Der skal minimum tre pumpninger til. »Svampen går i stå i ledningen, hver gang pumpen stopper, men den glider videre uden problemer, hver gang pumpen starter igen. Så vi har ikke oplevet, at den nye løsning afstedkommer propper eller andre problemer. Bare man er opmærksom på, at der måske skal pumpes flere gange,« siger Aksel Kirkeby. Det tager cirka to døgn for en rensegris at bevæge sig gennem den 750 meterlange spildevandsledning. Af hensyn til arbejdsmiljø og øget sikkerhed har Svendborg Motorværksted udviklet en svampefanger, så man kan hente svampen op af brønden uden at skulle kravle ned. Løsningen skal på sigt også etableres på Skarø og Drejø. Men problemerne med tilstoppede spildevandsledninger og udvikling af svovlbrinte er en landsdækkende udfordring, påpeger Aksel Kirkeby. Og problemerne med tilstopninger, svovlbrinte og tæringer vil »På Drejø har vi i årenes løb arbejdet meget for at mindske lugtgener fra Drejø Gl. Havn, og trykledningen blev jævnligt renset med skumsvampe. På den måde lærte vi, hvad drift af et kloaksystem koster på en ø, og det var her, jeg begyndte at tænke, at det kunne være smart med en fjernbetjent-automatisk rensegrisafsender, da vi kunne spare mange ture til Drejø, hvis vi kunne fjernbetjene afsendelsen af rensegrise via vores SRO-system,« fortæller maskinmester Aksel Kirkeby, som har arbejdet 26 år i spildevandsbranchen. måske blive endnu større i fremtiden, efterhånden som der nedlægges flere renseanlæg rundt omkring i Danmark, og disse renseanlæg ændres til pumpestationer, som pumper spildevandet til større renseanlæg gennem lange trykledninger. »I dag er der tryksatte spildevandsledninger på op til 15-16 kilometers længde, og det kan føre til udvikling af store svovlbrintemængder, hvis man ikke renser rørene effektivt og regelmæssigt. Man er nødt til at gøre noget enten mekanisk eller kemisk. Nu har vi udviklet en automatiseret, mekanisk løsning, som vi mener giver en række fordele: Den sparer medarbejderressourcer, fordi man ikke skal sende folk afsted, hver gang der skal afsendes eller hentes en rensegris. Man kan via sit SROsystem sætte enten intervaller eller grænseværdier til at styre afsendelsen, og man skal ikke bruge ekstra energi til at drive pumperne. Løsningen vil også reducere eller helt overflødiggøre brug af kemikalier. Så alt i alt synes vi, at det er en løsning med klare gevinster, som andre spildevandsselskaber bør kigge nærmere på,« siger Aksel Kirkeby. DIREKTE FORDELE VED BRUG AF RENSEGRISE ER // Rensning giver kapacitetsforøgelse på cirka 30 procent. // Reduktion i modtryk på 15-20 procent. // Der er observeret ruheder på op til ti millimeter i trykledninger, der ikke er renset i lang tid – dette ville så give meget større gevinst ved rensning. // En forøgelse af ruheden fra 0,1 til 3 millimeter giver mere end fordobling af pumpetrykket. // En forøgelse på ruheden fra 0,1 til 3 millimeter vil være ret almindeligt, og aflejringer og belægninger gør også rørets tværsnitsareal mindre, så vandet presses igennem ledningen med højere hastighed. // Det er svært generelt at sige noget præcist om størrelsen på el-besparelser, da det afhænger meget af den givne pumpes konstruktion og dimensionering, men der vil i de fleste tilfælde kunne spares op mod 20 procent på el til pumpning ved at holde trykledningen ren. Kilde: Vand og Affald, Svendborg. 28 Maskinmesteren April 2020
Download PDF fil