JOB OG // ????? JURA Den nye ferielov Christian Bonne Rasmussen Juridisk konsulent I hvert andet nummer af Maskinmesteren skriver de juridiske konsulenter i Maskinmestrenes Forening om aktuelle ansættelsesretlige problemstillinger. D en nye ferielov og samtidighedsferie nærmer sig med hastige skridt. Denne artikel vil forsøge at give et overblik over nogle af de udfordringer, både virksomheder og medarbejdere skal være opmærksomme på, herunder i forbindelse med optjening og afholdelse af ferie i overgangsperioden samt ferieplanlægning det første år med samtidighedsferie. Indefrysningsperioden Som de fleste nok er bekendt med, bliver den ferie, der optjenes den fra 1. september 2019 til 31. august 2020 ”indefrosset”. Disse midler bliver først udbetalt, når medarbejderen forlader arbejdsmarkedet, for eksempel ved pension. Virksomheden kan vælge, om beløbet beholdes som likviditet eller indbetales til den særlig fond ’Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler’. For søfarende gælder dog en særlig undtagelse til reglerne om indefrysning. Virksomheden skal senest 31. december 2020 indberette feriepenge for hver medarbejder til fonden. Når midlerne er indberettet, vil alle medarbejdere modtage en advisering om indberetningen, og der vil være mulighed for at tjekke, om indberetningen er sket korrekt. Når pengene er indberettet, indestår fonden for udbetalingen af midlerne til medarbejderne, uanset om arbejdsgiver vælger at indbetale til fonden eller beholde midlerne i virksomheden. Det er således uden betydning for medarbejderne, om arbejdsgiverne vælger at beholde feriepengene eller indbetale dem. Midlerne er desuden sikret mod arbejdsgivers konkurs gennem Lønmodtagernes Garantifond. Det korte ferieår i 2020 Vi er i slutningen af ferieåret 19/20, hvilket vil sige, at den sidste restferie skal planlægges og afholdes, inden det nye ferieår starter som vanligt 1. maj 2020. Selvom det kommende ferieår starter, som det plejer, er det ikke et helt almindeligt ferieår. Det varer nemlig kun fire måneder, indtil vi 1. september 2020 overgår fuldt ud til den nye ferielov og samtidighedsferie. På trods af at det er et kort ferieår, rummer det hele sommerferieperioden, hvor hovedferien skal afholdes. Den ferie, som det vil være muligt at afholde i det korte ferieår, er optjent i perioden 1. januar 2019 til 31. august 2019. Har man arbejdet i hele denne periode, vil man have optjent 16,64 feriedage, svarende til tre uger og lidt over halvanden dag. Der er altså mulighed for at afholde de sædvanlige tre ugers sommerferie i det korte ferieår. Ønsker man at holde mindre end tre ugers sommerferie, er der mulighed for at overføre ferie til afholdelse under den nye ferielov. Til gængæld er situationen ikke så enkel, hvis man gerne vil holde mere end 16,64 dages ferie i perioden fra 1. maj 2020 til 31. august 2020. Der er nemlig ikke mulighed for at holde ferie på forskud i overgangsperioden. Har man for eksempel planer om at holde fire ugers sommerferie, bør man allerede nu overveje om og hvordan dette kan lade sig gøre. Har man ferie til gode i indeværende ferieår, kan man som sædvanlig overføre fem dage til næste ferieår, efter aftale med arbejdsgiver. Nogle medarbejdere får tildelt et antal feriefridage, som de kan bruge i sommerferieperioden. Andre aftalemæssige ordninger mellem arbejdsgiver og medarbejdere kan også tænkes, men vær opmærksom på aftaler, der indebærer afholdelse af ferie fra senere ferieår på forskud – en sådan aftale vil som udgangspunkt ikke kunne håndhæves. Søren Nim Larsen Chefjurist Flemming Knudsen Juridisk konsulent Jeppe Thulstrup Juridisk konsulent Christian Bonne Rasmussen Juridisk konsulent Patryk Juda-Jensen Juridisk konsulent Per Reinfeldt Juridisk konsulent 48 Maskinmesteren Marts 2020
Download PDF fil