Innovation // Sygeplejersker og maskinmestre i innovationssamarbejde Fire sygeplejerskeelever og en maskinmesterstuderende vandt 2. præmien i Entrepreneurship Award 2019 med deres såkaldte Fixbånd til dialysepatienter. E n gruppe bestående af en maskinmesterstuderende fra MARTEC og fire sygeplejestuderende fra UCN Hjørring kom ind på 2. pladsen til Danish Entrepreneurship Awards 2019. Innovationsforløbet begyndte i oktober 2019, da sygeplejerskestuderende fra UCN i Hjørring var inviteret til MARTEC – Det Maritime og Polytekniske University College – for på én dag at udvikle løsninger til aktuelle og konkrete problemer i sundhedssektoren. Vindergruppen udviklede på dagen et koncept kaldet ”Fixbånd”, som er et armbånd til dialysepatienter. Armbåndet fikserer slangerne under deres behandling. Det betyder, at patienterne får mere mobilitet i deres hverdag med dialyse. Armbåndet kan skaleres, så det i fremtiden kan tilpasses forskellige slags patienter. Efter innovationsdagen på MARTEC blev de studerende opfordret til at deltage i Danish Entrepreneurship Award 2019 med deres opfindelse. »Vi var lidt overrasket over at vinde, da det var en ret simpel opfindelse. Da vi efterfølgende blev kontaktet om at deltage i Danish Entrepreneurship Award, var det da lidt overvældende. Ansøgningsfristen var sådan set overskredet, så derfor hastede det meget med at indsende vores idé og ikke mindst den skriftlige dokumentation. Med meget kort varsel blev vi tilmeldt og valgte simpelthen bare at springe ud i det,« fortæller Steffen Richard, maskinmesterstuderende på MARTEC. Det viste sig da også, at gruppen præsterer godt under pres. For deres skriftlige præsentation fik gruppen 260 ud af 320 mulige point. Som opvarmning til afgørelsen i Fredericia blev gruppen af UCN Innovation tilbudt træning i at fremlægge deres idé. Og som en ekstra gren i deres præsentation fik gruppen printet en prototype på en 3D-printer, hvilket ifølge gruppen uden tvivl har haft en positiv effekt i vurderingen. Danish Entrepreneurship Award 21. november 2019 løb Danish Entrepreneurship Award af stablen i Fredericia og samlede knap 7.000 elever og studerende fra hele landet. Gruppen af sygeplejerskeelever og maskinmesterstuderende stillede op i kategorien LifeTech for produkter til sundhedsverdenen, hvor de dystede mod 110 andre hold fra de videregående uddannelser. Gruppen fremlagde deres idé for to dommere, som gav feed- Vindergruppen består af Maria Strøm Nielsen, Michelle Lykke Nielsen, Pia Søegaard Rasmussen og Rikke Nybo Hansen fra sygeplejerskeuddannelsen på UCN i Hjørring samt Steffen Richard fra maskinmesteruddannelsen på MARTEC i Frederikshavn. back, gode råd og vejledning til, hvordan de kunne strømline deres fremlæggelse til næste omgang. Her skulle de fremlægge for to nye dommere, som efterfølgende lavede en samlet vurdering af idéen. Efter det sidste oplæg blev gruppen introduceret til Opfind.nu, som er en opfinderrådgivning under Teknologisk Institut, der kan hjælpe gruppen med vejledning om licenskontrakter samt kommunikationen med virksomheder, som kunne være interesseret i et samarbejde. Til spørgsmålet om hvordan fremtiden ser ud for FixBånd, svarer Steffen Richard: »Vi vil alle gerne først og fremmest gøre vores uddannelser færdige. Men vi har en god dialog med Opfind.nu, som hjælper os videre, er bindeleddet mellem os og potentielle aftagere af FixBånd og indhenter licenser og så videre. Men håbet er da at starte et samarbejde op med en virksomhed, som kan gøre idéen til virkelighed.« Maskinmesteren Januar 2020 39
Download PDF fil