Karriere i Søværnet // blandt andet har det sømilitære ansvar i farvandene rundt om Grønland og Færøerne. Vædderen og de andre af eskadrens fartøjer deltager i mange slags opgaver: Suverænitetshåndhævelse af dansk søterritorium, Search And Rescue-missioner, fiskeriinspektion, miljøopgaver og assistance til civile myndigheder langs de grønlandske og færøske kyster. Inspektionsskibene har helikoptere og læger om bord, som kan assistere ved akut sygdom eller fødsel, hvor lokalbefolkningen skal hurtigt afsted til nærmeste sygehus. 51 mand om bord Med cirka 160 årlige sejldage kan et job i Søværnet være en udfordring, hvis man har familie og børn derhjemme eller en kæreste, der ikke har brug for helt så meget alenetid. Nicolai Thuesen har to børn på ét og fire år, og hans kæreste arbejder som læge. »Der er meget, man ikke er med til i familien, når man er væk otte til ti uger ad gangen. Så den afklaring skal man have med sin partner, hvis der er familie at tage hensyn til. Omvendt er der et fantastisk kollegialt og fagligt fællesskab om bord. Vi er cirka 50 mand, så det er en helt anden verden end den civile søfart med meget små besætninger. I Søværnet er der tid og plads til, at man kan dygtiggøre sig fagligt og løse sine opgaver uden de mange krav om konstant effektivisering, som man møder i det private erhvervsliv. Vi har kollegaer, som forlader Søværnet for en civil karriere, men kommer tilbage, fordi de oplevede et konstant og kæmpe pres på hele tiden at levere mere og mere. Al respekt for det, men vi har en anden kultur i Søværnet, hvor vi på den ene side skal være klar til at gå i krig, men på den anden side har rigtig gode muligheder for et godt arbejdsliv. Der er plads til næsten alle, tror jeg. Du får ikke noget foræret. Du skal gribe chancerne selv, men de er der, og du kan få en god og udviklende karriere. Af det hold på 28 officerer, som jeg blev færdig med i 2012, er der vist kun tre til fire stykker, som ikke længere er i Forsvaret. Så vi kan tilbyde noget, som mange er glade for. For mig personligt er det stadig et drømmejob,« siger Nicolai Thuesen. OPGAVER FOR 1. ESKADRES SKIBE // Suverænitetshåndhævelse. // SAR (Search and Rescue). // Fiskeriinspektion. // M iljøoperationer. // Assistance til Arktisk Kommando. // Assistance til lokalsamfund (for eksempel sygetransport med helikopter). Bliv en god leder Facebook.com/dampskibsselskabetnorden i et stærkt NORDEN VI SØGER 1. MASKINMESTRE MED AMBITIONER Til vores flåde af ejede moderne produkttankskibe søger vi dygtige 1. maskinmestre med ambitioner om en karriere med fart på og videreudvikling af både faglige- og ledelsesmæssige kompetencer. Vi tilbyder: Gode karrieremuligheder, løn og vilkår efter kvalifikationer, afvekslende og spændende opgaver, stor indflydelse på hverdagen, korte kommandoveje og årlige seminarer med kolleger fra søen og kontoret. Vi forventer: At du har erfaring fra tankskibe, er initiativrig, god til at samarbejde, positiv, ambitiøs og indstillet på at leve op til høje kvalitetskrav. Du skal også have gode engelsk- og IT-kundskaber samt relevante certifikater. Hvis du er interesseret i jobbet, så kontakt Marine HR på tlf. 3315 0451 eller søg via: www.ds-norden.com/career/jobsatsea/openpositions/ Maskinmesteren Juni 2019 55
Download PDF fil