Side 50
// Energibesparelser »Med det nye design får vi markant øget kapaciteten i vandbehandlingen med meget mindre energiforbrug. På den måde forventer vi at opnå en kæmpe energibesparelse, når vi ser på hvor hvor mange watt-timer det kræver at rense en kubikmeter vand,« siger Steffen Christiansen, maskinmester i Zoologisk Have København. Det gamle anlæg har brugt cirka 135 Wh per kubikmeter, men med det nye anlæg forventer man, at strømforbruget falder til 45 Wh per kubikmeter renset vand. Målet er, at investeringerne i den nye vandbehandling er tilbagebetalt på maksimalt 11 år gennem de opnåede besparelser. Total udskiftning af vandbehandling Det tidligere vandbehandlingsanlæg var ikke længere tidssvarende hverken kapacitetsmæssigt eller energimæssigt. Desuden var sandfiltrene begyndte at lække. Noget måtte gøres. Beslutningen blev at foretage en total udskiftning af vandbehandlingssy- stemet under flodhestebassinerne: Hele anlægget i kælderen under flodhestehuset har været pillet fra hinanden, og der er nu etableret et helt nyt system til vandbehandling. Der er kommet nye bånd- og diskfiltre foruden nye sandfiltre og nye UV-lamper. Dermed kan der laves vand i en meget høj kvalitet, som faktisk er renere end normalt drikkevand. Det nye vandbehandlingsanlæg er designet, så det kan rense og behandle 550 kubikmeter vand i timen. Forventningen er, at det samlede strømforbrug i vandrensningsprocessen bliver reduceret til en tredjedel af hidtidige forbrug. Udover anlæggene til vandrensning er alle pumper udskiftet til nye, mindre energikrævende pumper. »Før havde vi et eksternt vandforbrug på 400 kubikmeter om ugen, men med de nye anlæg forventer vi et forbrug på kun 70 kubikmeter om ugen, fordi vi kan recirkulere en meget stor del af vandet efter rensningen,« siger Henning Støvlbæk Krog, som ikke er maskinmester, men ud- over sit speciale, som er vandrensning, varetager en lang række klassiske maskinmesteropgaver i tæt samarbejde med Steffen Christiansen, der har været i Zoo siden 2014, da han begyndte uddannelsen på Maskinmesterskolen København. Sammen med en tredje kollega – en blikkenslager – er de dagligt ansvarlige for den tekniske drift af Zoo’s anlæg. »Vi har hver vores specialer, men hjælper hinanden og tager hinandens opgaver hvis nødvendigt. Som maskinmester har jeg det el-faglige ansvar for Zoo og løser som regel de el-tekniske opgaver, men vi tager os af alle forefaldende tekniske opgaver,« siger Steffen Christiansen, som i 2017 sluttede sin maskinmesteruddannelse af med et bachelorprojekt om planlægning af vedligehold i Zoo. Herefter blev han ansat som maskinmester i haven. Mange slags vandbehandling Rensningen og vandbehandlingen af flodhestenes bassiner begynder med et båndfilter, der foretager en grov rensning, 50 Maskinmesteren Oktober 2019 Henning Støvlbæk Krog (t.v.) og Steffen Christiansen ved det nye vandbehandlingsanlæg under flodhesteanlægget. På billedet ses ultrafiltreringen og UV-lamperne.
Side 51
Steffen Christiansen (t.v.) og Henning Støvlbæk Krog foran isbjørneanlægget i Zoologisk Have København. ZOO VIL SKÆRE 20 PROCENT AF ENERGIFORBRUGET Zoologisk Have København skal gennemføre besparelser af både strøm og vand. Målet er en reduktion på 20 procent af strømforbruget, en besparelse på seks millioner liter vand og en reduktion i CO -udled- 2 ningen på 170 ton. Nye initiativer: // Etablering af solceller på tagene af dyreanlæg og bygninger. // Optimeret vandrensning i flodhestebassinet (som er det mest energikrævende anlæg i Zoo). // Målet er en samlet reduktion på elforbruget i Zoo på 20 procent – svarende til 100 boligers elforbrug. // En vandbesparelse på seks millioner liter vand – svarende til 40 familiers årlige vandforbrug. // De nye energispareprojekter finansieres af PKA’s energifond SustainSolutions – i form af et lån på 12 millioner kroner der skal betales tilbage over 11 år ved hjælp af reducerede energiudgifter. Maskinmesteren Oktober 2019 51