LNG i skibsfarten // Vertikalt LNG-system til nyt last- og køleskib MAN Cryo skal levere et vertikalt LNG-forsyningssystem til det norske rederi Egil Ulvan og deres kommende multi-purpose palleterings-last- og køleskib – også kendt som LoLo (Lift-on/Lift-off). D et nye skib skal bygges på det tyrkiske værft Tersan, som gennem årene har bygget en række LNG-drevne skibe. Dette bliver det sjette af denne slags skibe siden 2016, som vil blive udstyret med et marine fuel-gas system leveret af MAN Cryo. Nybygningen er planlagt til levering i slutningen af 2020. »Dette specialskib sætter helt unikke krav til driftssikkerhed og redundans, og vi glæder os til at bevise vores værd med en innovativ løsning med en vertikal brændstoftank. Ulvans interesse i ren teknologi passer som hånd i handske med vores ambition om at være verdens førende leverandør af LNG-brændstofløsninger,« siger Louise Andersson, Head of MAN Cryo. MAN Cryos levering for skibet omfatter: • en vertikal, vakuum-isoleret LNG-tank på 364 m3 • en avanceret TCS-enhed (tank-connection space) med to redundante LNG-forsyningssystemer, baseret på både en pumpe og en trykopbygningsenhed • en LNG kuldegenvindings-fordamper • en integreret bunkerstation (BS100-GR). Når skibet på 3.500 DWT er færdigbygget, vil det have en længde på 86 m og en bredde på 19,5 m, og det vil starte rutesejlads mellem Tromsø i Nordnorge til Østfold i det sydøstlige Norge. Skibet er multifunktionelt med kølekapacitet, et kølelastrum og pallehejsere, samt mulighed for losning af fiskefoder ved fiskefarme langs ruten. Vertikale tanke er et alternativ til horisontale tanke og har flere fordele, f.eks.: • Mindre påvirkning af stabilitet takket være en mindre væskeoverflade. • Mindre risiko for spild. • Højere hydrostatisk tryk, som forbedrer brændstof-flowet. Vertikal IMO type-C LNG-tank På globalt plan er kun enkelte vertikale LNG-tanke i drift, der er klassificeret som marineapplikationer. MAN Cryo har produceret vertikale LNG-tanke til marine fuel-gas systemer siden 2011 og kan angive referenceprojekter på mellem 89 og 400 m3 bruttovolumen. MAN Cryos levering til rederiet Egil Ulvan omfatter bl.a. en vertikal, vakuum-isoleret LNG-tank på 364 m3. www.pumpegruppen.dk Tlf. +45 45 93 71 00 info@pumpegruppen.dk Fad- og beholderpumper ● Til fade, dunke, tromler og palletanke ● Til høj- og lavviskose medier ● El-, trykluft- og batteridrevne ● FDA, (EC) 1935/2004, ATEX Excentriske pumper ● Ingen akseltætninger ● Selvansugende/selvtømmende ● Op til 36 m3/h, max tryk 16 bar ● Viskositet op til 10.000 cps ● Skånsom produkthåndtering ● FDA, 3A, (EC) 1935/2004, EHEDG, ATEX KEMI, GALVANISK, FØDEVARE, FARMA, PETRO, FARVE, LAK, SLAM, FILTERPRESSE Maskinmesteren Oktober 2019 3
Download PDF fil