Grøn transport // D en grønne omstilling frem mod et CO2-neutralt samfund kræver ikke mindst, at transportsektoren omstiller til fossilfrie brændstoffer. I Roskilde viser 20 lydløse elbusser nu vejen til fremtidens grønne og bæredygtige offentlige transport. Der er tale om den hidtil største elektrificering af bustransport i Danmark. Løsningen omfatter ud over elbusserne to transformere og ti ladestandere, som er placeret hos busoperatøren Umove i Roskilde. Etableringen af opladningsfaciliteterne er sket i tæt samarbejde med DI-Teknik. Om natten oplader bussernes batterier, så busserne er klar til en hel dags kørsel. For en sikkerheds skyld står tre busser klar som reserve. »Indtil videre har vi kun gode erfaringer med driften af busserne. De kører længere på en opladning end forventet – over 300 kilometer – og at de samtidig er næsten lydløse, er bare et ekstra plus,« siger driftschef Kim Koefoed-Larsen fra Umove. Han har været med fra starten af projektet, som begyndte, da Umove i foråret 2018 vandt udbuddet om kørsel på ni buslinjer i Roskilde Kommune. Umove har tidligere kørt forsøg med elbusser Projektleder Jannik Lindegaard, DI-Teknik, ved en af ladestanderne hos Umove. Hver stander har to udtag som kan levere 150 kW. i København, men nu skal busoperatøren ifølge den indgåede aftale køre med elbusser i Roskilde i mindst ti år frem. Elbusserne er helt emissionsfri, hvilket eliminerer udledning til lokalmiljøet langs ruterne i Roskilde. Når busserne bliver opladet med vindmøllestrøm, vil det være noget af det tætteste på klimaneutral transport, som kan opnås med eksisterende teknologier. »Roskilde Kommune udvidede undervejs i forløbet antallet af buslinjer, som skal køre med elbusser. Så det er en meget ambitiøs målsætning fra kommunens side, og vi er glade for at være med i den næste etape af den grønne omstilling, som også skal omfatte transportsektoren,« siger Kim Koefoed-Larsen. Næsten lydløse busser Én af de mest ”iørefaldende” egenskaber ved elbusserne er, at de er næsten lydløse under kørsel. Elmotoren er meget støjsvag, og det samme gælder kølesystemerne. Det meste ”støj” kommer fra dækkenes kontakt med vejunderlaget. »Vi har fået henvendelser fra både chauffører og passagerer, som synes, at blinklysene larmede meget, så nu har vi fået dæmpet lyden fra blinklysene. Det siger noget om, hvor meget lydniveauet fra motoren og hele det mekaniske system er dæmpet med elbusserne,« siger Kim Koefoed-Larsen. Risikoen ved de lydløse busser er, at andre trafikanter og fodgængere kan blive overraskede, når bussen kommer ”listende”. »Vores bekymring har været, at der kunne ske ulykker, fordi man ikke kan høre busserne, når de nærmer sig. Foreløbig har vi dog været forskånet for den slags, og vi håber selvfølgelig, OVN- OG KEDELUDMURING INSTALLATION, SERVICE OG MATERIALESALG Vi samarbejder med førende kedelproducenter i Danmark og leverer alle materialer til højtemperatur processer samt teknisk isolering Kontakt os for nærmere information: Tlf. 9717 2410 · mail@zampell.dk · www.zampell.dk Ildfast Service der Holder Maskinmesteren Oktober 2019 29
Download PDF fil