Kan du være liderlig og spise en plade Marabou samtidig? Måske har du også en oplevelse af, at fysisk aktivitet skaber en slags trylledrik i blodet, som giver en vis modstandskraft mod dine basale drifter. ????? // Altæderens guide H ar du også tit undret dig over, at man aldrig har set en maratonløber med erigeret lem, eller nogensinde har oplevet en fodboldspiller der pludselig løber ud til sidelinjen for at guffe en 200 grams Marabou Oreo? Jeg synes faktisk aldrig at have hørt om nogen, der dyrkede fysisk aktivitet og så pludselig måtte ud til køleskabet og guffe igennem, eller det andet jeg taler om . Måske har du også en oplevelse af, at fysisk aktivitet skaber en slags trylledrik i blodet, som giver en vis modstandskraft mod dine basale drifter – i hvert fald i et stykke tid efter indtaget af fysisk aktivitet. Selv moderat fysisk aktivitet som en rask gåtur i skoven eller langs vandet har sjældent fået mig til at gå amok i franske vafler eller skumbananer, ej heller har jeg forsøgt mig ud i natursex, andet end en enkel gang i mit liv, og det var en nøje tilrettelagt plan. Endnu en kaloriekonkurs Alle de andre gåture, løbeture og cykelture samt timevis af holdsport og anden træning har sjældent givet mig spontane basale behov, og noget tyder på, at jeg faktisk kan regulere og hæmme nogle af mine drifter ved at være en smule aktiv. Men hvad med hjemme i sofahjørnet? Hvordan står det til med dine drifter efter en times tid med crack tv og ”second screen facebook” til din hjerne og dobbelt op på ingenting til dit hjerte og dine lunger? Langsomt forsvinder miraculixen fra dit blod, og pludselig er du i gang med at kærtegne en chokoladeskildpadde, alt imens du stimuleres oralt af lidt mørk majssirup med kulsyre. Måske løber der lidt blod væk fra hjernen, hvis dit feed på de sociale medier er lidt kedeligt den dag, og du forsøger dig med lidt pæn petting, måske er du heldig, at kemien den dag er timet, måske må du ud i køleskabet og hente en kold øl. For de fleste af os går det oftest galt hjemme i sofaen med både det ene og det andet, men måske ligger løsningen for de fleste ved at kigge på tidspunktet fra klokken 20 til sengetid ved at få puttet lidt fysisk aktivitet ind i det tidsrum i stedet for endnu en kaloriekonkurs og frustration over endnu en fejlslagen taktik. Og måske en krop, der er regelmæssigt fysisk aktiv, både føles og opleves mere attraktiv, end den der sidder og Netfixer i hjørnet, mens en sagesløs pose chips straffes? Prøv at kigge derover? Niels Honoré under aliasset ’Altæderen’ er fysioterapeut, foredragsholder og hjemmehjælper. // Han har forfattet bogen ”Altæderens guide til en sundere hverdag”, som inviterer dig som læser til at spise godt, småt, grønt og smukt sammen med mennesker, du holder af, og som beriger dig. // I hver udgave af Maskinmesteren stiller Niels Honoré – med en humoristisk vinkel – skarpt på hverdagsproblemstillinger, som vi alle kender til. // Læs mere om Altæderen i hans digitale univers: www.altaederen.dk Maskinmesteren September 2019 53
Download PDF fil