Internet of Things // Knowhow fra Storebælt bliver global forretning IBM og Sund & Bælt samarbejder om en ny, avanceret Internet of Things-løsning, der kan forlænge levetiden på broer, veje og tunneler over hele verden. M aximo for Civil Infrastructure er resultatet af et nyt samarbejde, som kombinerer IBM’s digitale løsninger med Sund & Bælts tyve års erfaring med vedligehold af nogle af verdens største broer og tunneller – ikke mindst Storebæltsforbindelsen. Maximo for Civil Infrastructure er en såkaldt Artificial Intelligence-baseret Internet of Things-løsning. Med det nye digitale værktøj bliver det muligt ret præcist at vurdere, hvornår og i hvilket omfang en bro eller en tunnel har behov for vedligehold. Systemet kan kort sagt kortlægge broens eller tunnellens sundhedstilstand og fortælle, hvornår der skal sættes ind. Sund & Bælt har i de seneste to år arbejdet med digitale løsninger som erstatning for manuelle processer. Helt konkret har det medført, at Sund & Bælt har effektiviseret driften og sparet betydelige omkostninger, som samtidig betyder, at forventningerne til levetid for Storebæltsforbindelsen kan optimeres og forøges med mellem 50 og 100 år. Marked for broejere i hele verden Maximo for Civil Infrastructure bliver inden for det næste år tilbudt ejere og operatører af infrastruktur over hele verden. Potentielt kan der være et meget stort marked: I USA konkluderede The American Road & Transportation Builders Associa tion i deres seneste analyse, at over 47.000 broer i USA i øjeblikket er ”konstruktionsmæssigt mangelfulde”. Sund & Bælts adm. direktør, Mikkel Hemmingsen, siger: »Efterhånden som vores infrastrukturanlæg bliver ældre, og trafikpresset øges, er det af afgørende betydning for os at anvende nye metoder til at holde anlæggene sikre og operationelle hele tiden, uden at omkostningerne stiger. Samarbej- de med globale teknologipartnere som IBM kan hjælpe os til at sikre den fremtidige drift af vores forbindelser, og samtidigt er vi glade for, at erfaringer fra vores drift kan være til gavn for organisationer i industrien over hele verden gennem denne nye løsning.« Digitalisering af Sund & Bælts anlæg Digitaliseringen af drift og vedligehold på Sund & Bælts anlæg reducerer allerede nu omkostninger med 2 procent om året. Frem mod 2023 ventes driftsudgifterne reduceret fra et ellers planlagt niveau på 500 millioner kroner til 400 millioner kroner årligt. Erfaringer fra Storebælts forbindelsen bliver nu til løsningen Maximo for Civil Infrastructure. www.pumpegruppen.dk Tlf. +45 45 93 71 00 info@pumpegruppen.dk Fad- og beholderpumper ● Til fade, dunke, tromler og palletanke ● Til høj- og lavviskose medier ● El-, trykluft- og batteridrevne ● FDA, (EC) 1935/2004, ATEX Excentriske pumper ● Ingen akseltætninger ● Selvansugende/selvtømmende ● Op til 36 m3/h, max tryk 16 bar ● Viskositet op til 10.000 cps ● Skånsom produkthåndtering ● FDA, 3A, (EC) 1935/2004, EHEDG, ATEX KEMI, GALVANISK, FØDEVARE, FARMA, PETRO, FARVE, LAK, SLAM, FILTERPRESSE Maskinmesteren Juli 2019 3
Download PDF fil