// Tema – Produktion og distribution af energi K ommerciel kernekraft afgik officielt ved døden i Danmark i 1985, da et flertal i Folketinget besluttede at stoppe yderligere bestræbelser på at etablere danske atomkraftværker – trods flere årtiers forberedelse, herunder etableringen af de nukleare forsøgsanlæg ved Risø i 1950’erne. Fast Forward til 2019: Her arbejder en dansk startup-virksomhed på at revitalisere kernekraften som en grøn, vedvarende energiform på verdensbasis. Seaborg Technologies er navnet, og blandt med arbejderne er to unge maskinmestre – Anton Andersson og Thor Meyer. »Vores reaktor er en Molten Salt Reactor – MSR – der er såkaldt fjerdegenerations kernekraft og en variant af Small Modular Reactors, SMR. SMR er reaktorer, som er betydelig mindre end tidligere atomreaktorer, hvilket giver mulighed for at bygge reaktorer modulært. Samtidig tilgår den nye generation af reaktorer sikkerhed på en fundamentalt anderledes måde, som er baseret på fysik fremfor ingeniørløsninger. Denne naturlige sikkerhed gør reaktoren meget simplere og dermed billigere at konstruere,« fortæller Thor Meyer, som både er uddannet maskiningeniør og maskinmester. Militær forskning Teknologien i Seaborgs reaktor stammer fra amerikansk forskning fra 1960’erne og 70’erne. Denne reaktorteknologi anvender salt som kølemiddel sammen med et radioaktivt materiale i en fissionsproces, der foregår ved meget lavt tryk på maksimalt et par bar i en reaktor, der kan producere 250 megawatt termisk effekt. Det giver en række fordele sammenlignet med de kernekraftværker, hvor anvendelsen af vand kombineret med høje tryk, gav risiko for udslip af radioaktiv damp til omgivelserne, som det skete ved ulykkerne i Tjernobyl og Fukushima. »Molten Salt Reactor var oprindelig et militært forskningsprojekt, som blev skrinlagt i 1970'erne, og resultaterne blev først offentligt tilgængelige 30 år efter, hvorefter forskere kunne gå i gang med at udvikle teknologien til energiproduktion,« fortæller Thor Meyer, som kom til virksomheden i 2016. En af hans første opgaver var en visualisering af den kommende reaktor. I dag er der Small Modular Reactorforskning og -udviklingsprojekter i gang FORDELE VED MOLTEN SALT REACTOR (MSR) // MSR er selvregulerende, så reaktoren lukker ned, hvis temperaturen bliver for høj – og omvendt: Hvis strømmen til reaktoren forsvinder, vil den radioaktive masse løbe ned i en tank og stivne. Når der kommer strøm på igen, kan materialet genopvarmes, så reaktoren genstarter den nukleare proces. // På den måde er MSR en fundamentalt sikker teknologi – i modsætning til tidligere generationer af kernekraftværker, hvor der var risiko for nukleart dampudslip, da der blev anvendt vand under højt tryk i pro- cessen. // En MSR kan genbruge nukleart affald/restmateriale – for eksempel plutonium – fra traditionel kernekraft, så den nødvendige lagringstid bliver kraftigt reduceret – fra 100.000 til cirka 300 år. // Det nukleare materiale i en Molten Salt Reactor kan ikke oparbejdes og anvendes i nukleare våben, så teknologien kan ikke anvendes til spredning af masseødelæggelsesvåben. // De mindre reaktortyper, som kan opbygges modulært, vil kunne blive en del af et mere decentralt energi- grid med behov for stabilisering på grund af mere fluktuerende energi kilder som sol og vind. 22 Maskinmesteren Juli 2019
Download PDF fil