99% REDUKTION AF PARTIKLER prøvet. Filterteknologien fra danske Exilator ApS, som er blevet installeret på alle fire motorer, består af partikelfiltre med integreret lyddæmpning. Teknologisk Institut har målt på færgens luftforurening og støjniveau både før og efter installation af partikelfiltrene. »Målingerne taler sit tydelige sprog. Partiklerne er jo nærmest elimineret, og støjniveauet er reduceret markant. Vores teknologi giver håb om at kunne gøre andre danske færger røg- og støjfri,« fortæller Jesper Steenbuch, Exilator ApS. Ud over at mindske støj og røg lokalt, kan færgen mellem Hundested og Rørvig fungere som et vigtigt udstillingsvindue for omverdenen, fortæller bestyrelsesformand for MUDP, Malou Aamund. »Redere og skibsbyggere fra hele verden kan nu se en dansk renluft-teknologi i daglig drift. Et blandt mange MUDP-projekter, der skal hjælpe med at realisere visionen om at fordoble danske virksomhe- ders eksport af renluft-teknologi inden 2030,« siger Malou Aamund. Lydsvag færge I Rørvig bor en del mennesker tæt på færgelejet, og de har også bemærket en ændring med færgen. »En del beboere spørger os, om færgen er blevet elektrisk. Og en enkelt person ved ikke længere, hvornår han skal stå op, da han ikke længere kan høre færgen lægge til kaj. Så vi har også fået en lydsvag færge,« siger Bo Andersen. Når projektet er slut, skal færgen sejle videre med partikelfiltrene. Bo Andersen forklarer, at de er meget glade for systemet, som han synes passer godt til deres lille færgerederi. Teknologien er enkel og kræver ikke meget i det daglige arbejde. »Samtidig giver vi også et lille bidrag til en grønnere verden, og det har jeg det også godt med,« siger Bo Andersen. Et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Exilator ApS, Amminex Emissions Technology A/S, Purefi A/S, Hundested-Rørvig Færgefart A/S, Partrederiet Sundbusserne, World Marine Offshore, Aarhus Universitet, Danske Rederier, Danske Maritime. // Projektet er støttet af Miljøteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. // Sammen med to andre fartøjer er MS Isefjord fra Hundested-Rørvig Færgefart med i et fyrtårnsprojekt i kystnære farvande, der skal nedbringe støj, NOx og partikeludledning. // Teknologisk Institut har gennemført målekampagne før og efter monte- ring af emissionsudstyret. Målingerne viser: En reduktion i partikler på over 99 % på både hoved- og hjælpemotorer. // En reduktion af støjniveau omkring 22 dB(A), hvilket svarer til 75% i oplevet støjreduktion. Bo Andersen, Hundested-Rørvig Færgefart og Lars Overgaard, Teknologisk Institut. Maskinmesteren Februar 2019 7
Download PDF fil