Leder // Velkommen til Produktionsdanmark B etegnelsen Udkantsdanmark er forhåbentlig snart på vej ud af almindelig brug. I stedet burde man nok omdøbe disse egne af landet uden for de største byer til Produktionsdanmark. Det er nemlig uden for byerne – ”på landet” som man sagde i gamle dage – at størstedelen af de danske produktionsvirksomheder ligger. Et besøg i Thy bekræfter, at selv om man geografisk befinder sig i ”udkanten”, i hvert fald betragtet fra den modsatte ende af landet, så er placeringen i det nordvestlige Jylland på kanten af Nordsøen ikke nogen hindring for, at der er gang i hjulene. Selv store virksomhedslukninger har ikke ramt Thy så hårdt, som man kunne frygte. Ledigheden er faktisk under landsgennemsnittet. Den lave ledighed i Thy betyder, at kommunen har stor fokus på at sikre virksomhederne arbejdskraft. Der er et tæt samarbejde mellem kommune og virksomheder om rekruttering af arbejdskraft og om at løfte de lediges kompetencer til de aktuelle krav fra arbejdsmarkedet. I Thy har man også introduceret sloganet: Fra Bybo til Thybo – som led i indsatsen for at få nye indbyggere og mere arbejdskraft til egnen, der ud over jobs lokker med fantastisk natur, billige boliger og et aktivt lokalmiljø, som inviterer til fællesskab. Maskinmestre i hele værdikæden I arbejdsstyrken i Thy er også maskinmestre, hvoraf nogen endda har været væk nogle år, men har valgt at vende tilbage til hjemegnen. Her bidrager de til den grønne omstilling og mange andre travle brancher. Som andre steder i landet efterspørger virksomhederne i Thy maskinmestrenes alsidige tekniske og ledelsesmæssige kompetencer, der kan bidrage i hele værdikæden fra salg til færdigt produkt. Som et par maskinmestre fortæller i dette nummer af Maskinmesteren, er det ikke et problem at drive virksomhed i Thy. Tværtimod er der flere fordele end ulemper, når man samlet ser på omkostninger og muligheden for at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Kunderne er også ret ligeglade med, hvor i Danmark deres leverandør har adresse. Bare der bliver leveret til tiden og i den rigtige kvalitet. Så, farvel til Udkantsdanmark og velkommen til Produktionsdanmark! Jan Rose Andresen, formand for Maskinmestrenes Forening. Nye kurser – se hjemmesiden! Flowmålingskurser og vand/spildevandskurser CLAMP ON ENERGI/FLOW-MÅLING Gratis kurser i måling af: Energi, Varme, Køl, Damp og Trykluft. • Opfylder SK ATs krav til afregning • Ø10-Ø6.000 mm. rør • Kan bruges til flow- eller energimåling Se mere på: www.tech.dk/kurser Axel Kiersvej 44, DK-8270 Højbjerg Info@tech.dk www.tech.dk tel: +45 87 39 26 00 Maskinmesteren April 2019 5
Download PDF fil