»At nå 2050-målene kræver, at vi hvert år fra nu reducerer CO2-udledningen med 2-3 procent. Så der er ingen tvivl om, at vi skal forstærke indsatsen,« sagde Connie Hedegaard til maskinmestrene på Ajour 2018. Fortsat førerposition kræver øget indsats Danmark er en grøn vindernation, men at nå målet om en CO2-neutral energiforsyning i 2050 kræver, at CO2-reduktionerne øges med 2-3 gange. Så indsatsen skal øges, sagde Connie Hedegaard på Ajour 2018. Danmark har skabt et globalt anerkendt brand inden for miljø- og energiteknologier – også kaldet cleantech. Vi er blevet en grøn vindernation. Mange lande kigger til Danmark for viden, inspiration og teknologier, når det gælder omstillingen til et bæredygtigt samfund baseret på vedvarende energikilder og cirkulære processer. Men at have opnået en førerposition er ikke en garanti for at beholde den. I en globaliseret verden kan man ikke slippe foden fra speederen ret længe, før andre lande lægger an til en overhaling. Derfor er der brug for, at politikere, erhvervsliv og borgere holder gang i målsætninger og investeringer, som har ført til den nuværende danske førerposition – og helst trykker foden på gaspedalen lidt ned. Sådan lød det overordnede budskab fra Connie Hedegaard, formand for Concito-tænketanken, på Ajour 2018, hvor hun holdt åbningsoplægget for en fyldt sal af deltagere. Connie Hedegaard har beskæftiget sig med klima, miljø og energispørgsmål, siden hun blev miljøminister i 2004, derefter 50 Maskinmesteren december 2018
Download PDF fil