Frihed på vandet pelvis selv lavet elementer som emhætte og bordpladen i køkkenet, så det hele er blevet, som vi ønsker det. Alle løsningerne er unikke og tilpasset vores behov,« siger Christian Broberg. Delmål er vigtige Efter to års hårdt arbejde flyttede parret ind på båden. Men på daværende tidspunkt var bankkontoen næsten tømt, så de flyttede ind med familiens gamle, aflagte møbler. »Vi var ovenud lykkelige, da vi flyttede ind, for nu havde vi vores eget,« siger Christian Broberg. Dengang var der krydsfinerplader på gulvet, som parret havde beklædt med gamle gulvtæpper, og båden var indrettet med gammelt kontorinventar. »Vi holdt den første jul for familien, hvor vi sad med plastic og isolering på væggene, og vi syntes, det var den bedste jul, for båden levede op til vores ønske om plads til familien. Når vi ser billeder af det i dag, så tænker vi selvfølgelig ”oh my god”, der hænger lysstofrør i lofterne,« siger han. Siden den første jul og de gamle gulvtæpper i stuen er der sket meget på båden. Alle detaljer er blevet, som parret ønskede, dengang husprojektet blot var en skitse. Christian Broberg fortæller, at de mange års arbejde har krævet mange delmål undervejs, så renoveringsprocessen ikke blev uoverskuelig. »Det er vigtigt at sætte sig små mål undervejs og huske at glæde sig over, når de lykkes. Hvis man først er tilfreds, når båden er færdig, bliver det surt, og så risikerer man at gå kold på projektets størrelse,« siger Christian Broberg. Store, åbne rum Parret har brugt omkring 1,1 million kroner på at ombygge fartøjet. De har udtænkt og lavet alle løsninger selv, hvilket båden også tydeligt bærer præg af – husbådens mange detaljer og specialløsninger er en del af parrets personlighed. Båden er indrettet med store, åbne rum, hvor der er plads til familie og venner, et buet køkken samt en stor tagterrasse, som er beklædt med glasfiber. »Det rum, jeg er mest stolt af, er vores ene meget lille badeværelse, som er lavet i glasfiber. Her er pladsen udnyttet optimalt. Der er både gulvvarme, opbevaring og en lille vask, jeg selv har lavet,« siger Christian Broberg. Christian Broberg vågner op til lyden af klukkende vand og duften af det salte hav, og for ham er livet på vandet efterhånden blevet hverdag. »Det er jo bare et hus ligesom alle andre boliger. Min gamle drengedrøm om frihed på vandet lever husbåden ikke op til. Jeg bor bare i en bolig, som er lidt anderledes og kræver lidt mere arbejde. Min kone er heldigvis god til at nyde det. Det er nok det, der er lidt farligt ved at være maskinmester. Jeg er altid videre og har gang i et nyt projekt. Det er selve projektet, fremfor det færdige, som jeg synes er det sjove,« siger Christian Broberg. Christian Broberg er nu er gået i gang med at ansøge om at få lov at bygge førstesal på båden. Han vil indrette førstesalen med en spa med optil 1.000 liter vand. Svensk flådefartøj ombygget til husbåd Lys Der er installeret 29 LED-spots ombord. Isolering Husbåden er så vidt muligt bygget som et A-hus og isoleret med en halv meter i loft og gulv og 260 mm i væggene. Parret har varmeudgifter for 2.000 kroner om året. Materiale Båden er bygget i stål til den svenske flåde og er af modellen transportfartøj 258, klasse 200 BÅT. Den sidste blev bygget i 1982. Husbåden er bygget i bådens skrog og lavet som en let trækonstruktion. POLAIRIS uFordampningskondensator uEkstrem pålidelig uEnergieffektiv uMinimal vedligeholdelse Ahlsell Danmark ApS • www.ahlsell.dk • 43241717 Maskinmesteren december 2018 47
Download PDF fil