Leder STEM for en meningsfuld karriere og fremtid Danske unge orienterer sig i stigende grad mod det tekniske arbejdsliv. Ved udgangen af juli indløb tallene for optaget på landets uddannelser, og STEM-området (Science, Technology, Engineering, Mathematics) viser en række glædelige prognoser. Ikke blot maskinmesteruddannelsen, men også eksempelvis ingeniørområdet og it-uddannelserne har oplevet et øget optag – samtidig med, at det samlede optag for alle uddannelser i Danmark faktisk er faldet 0,3 procent tilbage. Der er med andre ord tale om en generel bevægelse over mod de tekniske områder. Optaget på maskinmesteruddannelsen er overordnet set gået tre procent frem, og på hele STEM-området er optaget på professionsbacheloruddannelserne gået fem procent frem. Fremtidens arbejdsmarked Vores unge skal vælge maskinmesteruddannelsen eller andre STEM-uddannelser, fordi de bliver uddannet til fremtidens arbejdsmarked, og fordi de kommer til at gøre en reel forskel. Arbejdsmarkedet har brug for dem. Fremtidens tekniske kompetencer kommer til at bidrage til et stærkere samfund, større sikkerhed, øget produktivitet og vækst samt et bedre miljø. Vi glæder os over det øgede optag – og vi ser frem til fremtidens innovation. Jobmuligheder i fokus Det er gode nyheder for Danmarks fremtidige erhvervsliv og hele det danske samfund, at der i stigende grad optages unge på de uddannelser, som erhvervslivet efterspørger. Det er næppe en nyhed, at erhvervslivet kommer til at mangle tekniske kompetencer i de kommende år. Vi har sammen med blandt andre Dansk Industri og Dansk Erhverv gennem adskillige år arbejdet på at øge optaget på maskinmesteruddannelsen. De seneste optagelsestal tyder på, at de unge i stigende grad går efter job- og karrieremulighederne – og det er glædeligt for alle parter. Jan Rose Andresen, fungerende formand for Maskinmestrenes Forening. CLAMP ON ENERGI/FLOW-MÅLING Gratis kurser i måling af: Energi, Varme, Køl, Damp og Trykluft. • Opfylder SK ATs krav til afregning • Ø10-Ø6.000 mm. rør • Kan bruges til flow- eller energimåling Se mere på: www.tech.dk/kurser Axel Kiersvej 44, DK-8270 Højbjerg Info@tech.dk www.tech.dk tel: +45 87 39 26 00 Maskinmesteren august 2018 5
Download PDF fil