Af Joel Goodstein – Foto Lars Møller Spildevandsselskaberne er hele tiden på udkig efter nye teknologier, som kan optimere deres processer. Et aktuelt, men usædvanligt eksempel på afprøvning af ny teknologi finder sted på VandCenter Syds renseanlæg Ejby Mølle i Odense, hvor to producenters bud på samme beluftningsløsning de næste to år skal testes side om side. Der er tale om den del af renseprocessen, hvor de bakterier, som ”æder” kvælstof og fosfor i spildevandet, skal beluftes for at holde gang i den biologiske proces. Traditionelt er beluftningen sket med mekaniske beluftere. Senere er finboblede bundbeluftere kommet til. Og nu står en ny, tredje generation af beluftere klar til at blive afprøvet i Odense. Det er ikke hver dag, at to producenter stiller op til en toårig test, hvor deres teknologier afprøves side om side på et renseanlæg. De to leverandører er franske SUEZ Water Technologies & Solutions og irske Oxymem. »Vi har i flere år haft et tæt samarbejde med udenlandske forskere og eksperter, som har brug for samarbejdspartnere til at afprøve nye teknologier. I blandt andet USA er der visse restriktioner i deres vandrensning, som betyder, at de er interesserede i at samarbejde med danske renseanlæg om afprøvning af nye » løsninger, og der er det, som nu sker i Odense,« siger maskin- Maskinmesteren august 2018 35
Print
Download PDF fil