Grønt miljø til søs Den ny 2030-energiaftale Energiaftalen indeholder blandt andet følgende initiativer Der etableres tre havvindmølleparker på samlet set mindst 2.400 MW frem mod 2030. Det er forventningen, at parkerne vil være markant billigere end tidligere parker. Parterne afsætter 4,2 milliarder kroner til udbud, hvor forskellige teknologier som landvindmøller og solceller kan konkurrere om at levere grøn strøm til den laveste pris. Der afsættes en pulje på over 4 milliarder kroner til at udbygge vores produktion af grøn biogas. Der reserveres en andel til økologisk biogas. Der afsættes 0,5 milliarder kroner årligt i perioden 2021-2024 til en markedsbaseret tilskudspulje til en målrettet energispareindsats, primært i erhvervet. Parterne er enige om at afsætte en reserve på 400 millioner kroner i 2025 og 500 millioner kroner årligt til yderligere indsatser fra 2026 til fremme af vedvarende energi. Umiddelbare lempelser af afgifter på el og elvarme på godt 2 milliarder kroner i 2025 (ekskl. moms). Parterne er enige om at arbejde for en moderniseret varmesektor, hvor både fjernvarmeværker og forbrugere får frit valg til at træffe deres egne beslutninger om fremtidige investeringer, så virksomheder og forbrugere kan få grøn og billig varme. Derudover afsættes der blandt andet penge til at håndtere bortfald af grundbeløbsstøtten og til at fremme overskudsvarme og eksporten af vores energiteknologier. Der afsættes en pulje til grøn transport på i alt 500 millioner kroner i 2020-2024, der skal fremme grøn mobilitet og transport. Parterne er enige om at udfase kul i den danske elproduktion inden 2030 og tilslutter sig dermed det internationale initiativ med samme formål. Maskinmesteren august 2018 33
Print
Download PDF fil