SS Jeremiah O’Brien Næste attraktion var fragtskibet SS Jeremiah O’Brien. Skibet er af Liberty-klassen, som blev masseproduceret i tusindvis under Anden Verdenskrig med det formål at forsyne allierede styrker. Som en konsekvens af masseproduktionen blev Liberty-skibene bygget simpelt og billigt, og Jeremiah O’Brien er derfor udstyret med to dampkedler, der forsyner en trecylindret dampmaskine, som oprindeligt blev designet sidst i 1800-tallet. Skibet er stadig registreret og er fuldt funktionsdygtigt. På netop denne dag var der første opstart af én af skibets kedler i en længere periode, og en række dampmaskiner var derfor startet op. Herunder blandt andet dampdrevne pumper og skibets originale dampdrevne DC-generatorer, som fortsat leverer strøm til hele skibet gennem de originale el-tavler. Efter at skibets maskinmestre blev opmærksomme på, at vi var maskinmesterstuderende, blev der delt gavmildt ud af spændende information om det antikke maskineri, og de gav fri adgang til hele maskinrummet. Det var et par yderst fornøjelige og berigende timer om bord på SS Jeremiah O’Brien. Hoover Dam Efter en række interessante dage i San Francisco gik turen til Las Vegas, hvor den primære attraktion var Hoover Dam, som blev færdigbygget i 1936 med det formål at levere strøm og vand til agrikultur, men også at stabilisere de skiftende tørke- og oversvømmelseshændelser, som Colorado-floden skabte. Dæmningen er udstyret med 17 primære vandturbiner kombineret med to mindre turbiner til forsyning af dæmningens eget 16 Maskinmesteren juli 2018
Download PDF fil