Vand Af Joel Goodstein – Foto Anders Brohus og SILHORKO-EUROWATER Maskinmester Thorbjørn Skanse Hinge har arbejdet med vand, siden han blev uddannet i 2002. Alle årene som maskinmester har han været ansat hos SILHORKO-EUROWATER A/S. De første år arbejdede han med løsninger til teknisk vand i industrien, men har de senere år arbejdet med drikkevandsforsyning og vandbehandlingsanlæg til vandværker. En af hans seneste opgaver har været at etablere et blødgøringsanlæg hos TÅRNBYFORSYNING, som har været udfordret af meget kalkholdigt vand. »Grundvandets hårdhed varierer meget, når man ser på Danmarkskortet. I blandt andet København og Aarhus er der meget hårdt vand. Nogle steder helt op til 35 °dH. Over 25 °dH karakteriseres som meget hårdt vand. Omvendt kan man i det sydvestlige Danmark – for eksempel ved Vadehavet – finde meget blødere vand med en hårdhed på 7-8 °dH. Så vandselskaberne har meget forskellige udgangspunkter, når det gælder vandets hårdhed. Men vi ser en stigende interesse for blødgøring blandt de selskaber, som har hårdt og meget hårdt vand, på grund af de problemer, som tilkalkning giver,« siger Thorbjørn Skanse Hinge. Kalk udfældes af vand, når temperaturen overstiger 55 °C. Det meget hårde vand medfører tilkalkning af vandrør og apparater, som igen resulterer i tilstopning, uønsket isolering og nedsat funktionalitet. »Fra vanddamp sætter kalken sig også på vægge og andre overflader, så hårdheden i vandet sætter sine spor mange steder i en bolig, særligt i de områder der har meget hårdt vand,« siger Thorbjørn Skanse Hinge. HOFOR har beregnet, at en gennemsnitsfamilie kan spare cirka 500 kroner om året, når vandet blødgøres, på grund af mindre tilkalkning og mindre behov for vaske- og rengøringsmidler. Fremtidssikret løsning Drikkevandet i Tårnby kommer dels fra lokale boringer, hvor vandet har en hårdhed på 30 °dH, og dels fra HOFOR, hvor vandet har en hårdhed på 19 °dH. Med det nye blødgøringsanlæg er det nu muligt at blande blødgjort vand, der har en hårdhed på 0,5 °dH, med det hårde vand fra Tårnbys egne boringer, og dermed sikres, at vandkvaliteten, der leveres til forbrugerne i Tårnby, altid har en hårdhed på 19 °dH. Det kræver, at blødgøringsanlægget behandler en delstrøm på cirka 40 m³/h. På sigt er målet for HOFOR, at drikkevandet skal have en hårdhed på 8-12 °dH efter blødgøring. For at nå dette lavere niveau er blødgøringsanlægget i Tårnby forberedt på at kunne behandle en større delstrøm, så hårdheden efter ionbytning og opblanding kan matche den lavere hårdhed fra HOFOR – i takt med at hårdheden i vandet sænkes. Foruden blødgøringsanlæg er etableret UV-behandling som en ekstra sikkerhedsbarriere mod bakteriologisk forurening. Til overvågning af vandkvaliteten er installeret vandpanel til måling af turbiditet, ilt og ledningsevne, samt en hårdhedsmåler, der overvåger hårdheden i blandingsvandet. Velafprøvet ionbytningsløsning SILHORKO-EUROWATER vandt opgaven med etableringen af blødgøringsanlægget i Tårnby efter et udbud i vinteren 2017. SILHORKO-EUROWATER har været producent af blødgøringsanlæg og haft teknologien i produktprogrammet siden 1946. »Blødgøring med ionbytning er ikke nogen ny teknologi. Der er særdeles god erfaring med teknologien, som er velkendt og gennemprøvet i blandt andet fødevareproduktion, bryggerier, mejerier, hospitaler og fjernvarmeværker,« siger Thorbjørn Skanse Hinge. Et blødgøringsanlæg er en kationbytter, som ombytter calcium og magnesium med natrium ved ionbytning. Vandet får derved » et lavere kalkindhold. Når filtermassen, bestående af resin eller Driftsøkonomi og andre nøgletal Ionbytningsanlægget i Tårnby har en maks. ydelse på 3 x 55 kubikmeter per time. Saltsilo har en kapacitet på 30 ton. Anlægget regenerer cirka én gang i døgnet. Samlet pris er cirka 2,1 millioner kroner for levering og montering af blødgøringsanlæg, UV-anlæg, saltsilo inklusiv fundament og SRO-anlæg. Vandprisen er sat op med 35 øre pr. kubikmeter. Hvilket for en gennemsnitsfamilie (120 m³) svarer til et årligt beløb på 42 kroner. Vandforbrug I Tårnby er der valgt en løsning, hvor en del af vandet til brug ved regeneration genbruges. Vandforbruget er netto pr. regeneration 4,4 m³, hvilket svarer til et vandforbrug pr. behandlet mængde på 2,75 procent forudsat en hårdhed i tilgangsvandet på 30 °dH. Vandforbruget vil være lavere ved lavere hårdhed. Saltforbrug Forbruget af salt i forbindelse med regeneration er cirka et kilo pr. m³ blødgjort vand forudsat en hårdhed i tilgangsvandet på 30 °dH. Saltforbruget vil være lavere ved lavere hårdhed. Vands hårdhed Vands totale indhold af opløst calcium og magnesium betegnes som hårdheden, der måles i tyske hårdhedsgrader (°dH = grad Deutsche Härte), hvor en hårdhedsgrad svarer til 10 mg opløst calciumoxid pr. liter eller 7,19 mg opløst magnesiumoxid pr. liter. 42 Maskinmesteren juli 2018
Download PDF fil