Mads Christensen / Lokale Jylland Fredag 14.15-15.00 Kvinderne kommer Debattøren Mads Christensen runder Ajour af med et underholdende foredrag om mænd og kvinder og den angst for verdens undergang, som han mener, er kommet helt ud af kontrol. Der er også en peptalk til maskinmestre. Han er kendt for sine provokerende og udfordrende indspark i kønsdebatten, hvor han blandt andet mener, at mænd skal mande sig op og tage manderollen på sig. Han er forfatter til debatbøgerne ’Den store blærerøv’ og ’Sex – hvor svært kan det være.’ Og de fleste kender ham fra Mads og Monopolet, hvor han er en fast del af panelet. Debattøren og ’blærerøven’ Mads Christensen runder Ajour af med et foredrag, hvor han både vil underholde og provokere. Og han vil med stor sikkerhed komme ind på den skæve kønsfordeling blandt maskinmestre. »Det er jo for dårligt, at mændene holder kvinderne ude af maskinmesterfaget. Der må være tale om et glasloft eller et særligt ’old boys network’, der sørger for at holde kvinderne ude, for jeg er sikker på, at de står i kø for at komme ind i branchen, ligesom mange kvinder har et brændende ønske om at blive kloakmestre,« siger Mads Christensen. Gider kvinder olie på hænderne? Der er et øjebliks stilhed, og så griner han af den tykke ironi. Debattøren er lidt træt af snakken om, at kvinder bliver holdt uden for mandefagene, og at det er gammeldags normer eller kulturel prægning, der gør, at de ikke søger ind på eksempelvis de tekniske uddannelser. »Jeg synes bare, det er interessant, at i alle de fag hvor man får snavs eller olie på hænderne, der er der ikke særligt mange kvinder. Det kan man godt tænke lidt over,« siger Mads Christensen og tager også fat i snakken om ligeløn. »Der er ikke belæg for at sige, at virksomheder ikke ønsker at give kvinder den samme løn som mænd. Men der er masser af undersøgelser, der peger på, at mænd er bedre til at forhandle og bedre til at snakke. Måske er det bare det, der er årsagen til lønforskellen,« siger debattøren. Debattøren Mads Christensen runder Ajour af med et underholdende foredrag om mænd og kvinder og en peptalk til maskinmestre. 50
Lokale Jylland / Mads Christensen Fredag 14.15-15.00 Mænd skal vågne op Mens de tekniske fag og håndværksfagene stadig befolkes af flest mænd, er der en udvikling i gang i samfundet, hvor kvinderne stormer ind på de højere uddannelser og klarer sig bedst i skolen og gymnasiet. »Mændene er jo taberne. Det er dem, der er hjemløse og alkoholikere, mens pigerne og kvinderne klarer sig godt,« siger han. Han mener, at vi fremover også vil se flere kvinder på de tekniske uddannelser og i håndværksfagene. Og at mændene skal være vågne. Ellers risikerer de at blive tabt bag vognen – også i maskinmesterfaget. »Mændene skal passe på med at blive for fede og dovne og bare gøre, som de plejer. Jeg tror også, at udviklingen vil slå igennem i de tekniske fag i fremtiden. Måske ikke lige med det samme, men jeg kunne da godt forestille mig, at vi vil se flere kvindelige maskinmestre fremover. Mange tekniske uddannelser har en strategi for at hverve flere kvinder til deres uddannelser. I Whiskybæltet, hvor jeg bor, tager alle jo en almen gymnasieuddannelse, men i fremtiden får Danmark brug for flere folk med teknisk og håndværksmæssig ekspertise, og derfor forsøger politikerne også at lave tiltag, der får flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse eller en teknisk uddannelse,« siger Mads Christensen. En gearstang og fire hjul Mads Christensen er selv ret glad for at gå og rode med maskiner. Han er stor bilentusiast og har to gamle biler i garagen, en Porsche fra 1969 og en 2CV fra 1985. »Det er bare en gearstang og fire hjul. Ikke alle mulige dippedutter. Det er sådan, jeg kan lide det. Det er kvalitet, og de bliver bare ved med at fungere. Jeg skal aldrig have en ny, moderne bil, der holder dårligt og er svær selv at reparere,« siger debattøren. Når der er problemer med noget i hjemmet, tager han arbejdshandskerne på. »Jeg er sådan lidt handyman-typen. Jeg har noget værktøj i hånden hver eneste dag. I øjeblikket går jeg og roder med en gammel båd, der er brændt,« siger Mads Christensen, der i det hele taget er glad for ældre kvalitetsprodukter. »Vi har en syg brug-og-smid-væk kultur. En ny bil i dag holder vel 10-15 år. Og hvad med Smartphones og TV? Ligeså snart der er et problem med din Smartphone, går du ud og køber en ny,« siger Mads Christensen. Danmark skal holde kæft Og så er vi ved at komme ind på et emne, der optager debattøren og ’Blærerøven’ meget i øjeblikket. Han synes, at vi danskere går og lyver for os selv og hinanden. At vi taler om mådehold og prædiker klimavenlig adfærd over for resten af verden, men i virkeligheden ikke kan leve op til de stærke holdninger. »Vi tager jo ikke vores egen medicin. Det kan du se på indkøbskurvene i Fakta og Lidl og på vores forbrug af flyrejser. Vi har et af Europas højeste forbrug. Vi køber hele tiden nyt tøj, der er lavet i Indien og Kina. Københavns Lufthavn bygger konstant ud, fordi de får flere og flere passagerer. Den eneste, der tager toget, er jo Greta Thunberg og så nogle andre svenskere. Danmark burde bare stille sig over i hjørnet og holde kæft,« siger Mads Christensen. Samtidig mener han, at Danmark har malet sig op i et hjørne med den ambitiøse målsætning om at være klimaneutral i 2050. »Det er jo en helt urealistisk målsætning, og selvom det skulle lykkes, ville det ikke batte overhovedet i den store sammenhæng, når man indregner resten af verdens CO2-udledning. Vi kan køre landet i sænk økonomisk på at nå målsætningen, og det vil stadig ikke batte noget i det store billede,« siger debattøren, der har en tiltro til, at teknologiske landvindinger vil løse mange af de klimaudfordringer, verden står overfor. En skrækepidemi Ifølge foredragsholderen og debattøren har klimadebatten antaget en grad af hysteri. Vi taler om jordens undergang, men fakta viser, at vi aldrig har haft det bedre. »Vi har altid fået tudet ørerne fulde af, at verden er ved at gå under, sådan var det også, da jeg var barn. Vi får at vide, at det hele er ad helvede til, men sandheden er jo, at vi aldrig har haft det bedre. På alle parametre har vi det bedre end nogensinde. Men det er som om, vi er blevet grebet af en mediedrevet skrækepidemi. Folk er jo angste som aldrig før. Måske er det bare et udtryk for, at vi har det alt for godt, og at vi er nødt til at have noget at gå op i,« siger Mads Christensen. ■ Ajour 2019 Management and Technology 51