Henrik Madsen / Lokale Jylland Torsdag 16.00-16.40 Henrik Madsen, professor, DTU Compute, holder oplæg på Ajour 2019 om fremtidens intelligente energisystem. skabe et intelligent energimarked i fremtiden, hvor forbrugssiden skal gøres langt mere fleksibel end i dag. »Med den grønne omstilling vender vi vores energisystem på hovedet. I gamle dage med kraftværkerne som dominerende kunne man skrue op og ned for produktionen efter behov. Fremadrettet med en overvægt af sol- og vindenergi skal man kunne tilpasse forbruget til den fluktuerende produktion. Fleksibiliteten, som er nøglen, skal derfor flyttes fra produktionen til forbruget. Det skal ske med teknologier, som gør det muligt, at man i højere grad bruger energien, når den er billigst og mest grøn. Der skal være både pris- og CO2-incitamenter, som styrer forbrugernes adfærd. Private forbrugere og erhvervsliv skal flytte deres forbrug mest muligt til perioder med høj andel af VE i energisystemet. Det skal ske med en kombination af nye teknologier, som muliggør et fleksibelt forbrug, og en afgiftsstruktur som gør det attraktivt at flytte sit forbrug til de ”grønne” perioder,« siger Henrik Madsen. Han deltager i CITIES-projektet (Center for IT-Intelligent Energy Systems in Cities) og udviklingen af Smart Energy Operating System (SE-OS), som skal tilvejebringe nogle af de teknologier, der skal udgøre det tekniske grundlag for det mere fleksible energiforbrug. Der er tale om software og algoritme-løsninger, som kan koble apparater og anlæg til pris- og CO2-signaler. »Forenklet sagt skal din vaskemaskine derhjemme styres af Nord Pool og de andre energimarkeder. På samme måde skal fjernvarmeværkernes varmepumper styres af den aktuelle pris og CO2-indholdet i elproduktionen,« siger Henrik Madsen. El – og måske brint og ammoniak Overordnet er der lagt op til, at den grønne omstilling skal bygge på en altomfattende elektrificering af energisystemet. Henrik Madsen er principielt enig men mener, at der er brug for en nuanceret analyse af, hvilke energiformer det giver mest mening at anvende i den videre omstilling. Frem mod det CO-neutrale samfund i 2050 skal tre millioner biler og lastbiler konverteres fra fossile brændsler til bæredygtige energityper. Det svarer til 100.000 køretøjer om året de næste tredive år. Foreløbig er elbiler udset til at afløse benzinog dieselkøretøjerne, men Henrik Madsen mener, at man skal se bredere end elbiler. »Brint og ammoniak bør være med i billedet, når man ser på mulighederne for at skabe en bæredygtig transportsektor. I flere af vores nabolande er brint langt mere med i planerne for en omlægning af biltrafikken. For mig er det oplagt, at man overve- jer, hvordan den grønne strøm fra vind og sol kan konverteres til brint og ammoniak, så ikke hele landtransporten nødvendigvis skal køre på batterier,« siger Henrik Madsen. Afgifter på biomasse Men én ting er valget af teknologier – en lige så vigtig forudsætning er rammebetingelserne for den grønne omstilling. Her er i høj grad brug for et nyt afgiftsparadigme, mener Henrik Madsen. »Energiafgifterne skal fremover afspejle CO2-indholdet i den type energi, der bruges. Hvis energien er lavet på fossile brændsler, skal afgifter være høje, hvis energien er lavet på CO2-fri og vedvarende energi, skal den være afgiftsfritaget eller have lavere afgifter. Det er den eneste måde, man kan motivere både borgere og industri til den store omlægning fra fossile brændsler, som er nødvendig for at nå i mål – i første omgang i 2030 og sidenhen i 2050,« siger han. Afgiftsfritagelsen af biomasse skal også gradvist udfases, så der indføres en gradueret afgift, der måske skal baseres på biomassens alder. »CO2-mæssigt er der meget stor forskel på at bruge nyplantet biomasse og 200 år gamle egetræer. I dag er der afgiftsmæssigt ingen forskel, men vi skal sikre, at det kun er helt ung biomasse, der anvendes til energiproduktion uden afgifter. 200 år gamle træer kan næsten sammenlignes med olie, når man ser på, hvor lang tid der er gået til opsamling af CO2-indholdet. Omstillingen af afgifter skal naturligvis ske under hensyntagen til de store investeringer, der er foretaget i biomasseanlæg de senere år,« siger Henrik Madsen. Nye nødvendige incitamenter Skæve afgifter på industriens forbrug af strøm og manglende udnyttelse af overskudsvarme fra industrien er andre svage punkter i de nuværende regler og afgifter. »I dag betaler industrien reelt ikke afgift for sin processtrøm, men til gengæld betales afgifter af strøm til andre formål – uanset om strømmen er sort eller grøn. Industrien er desuden underlagt afgifter for udnyttelse af overskudsvarme, som har den ulykkelige konsekvens, at der i mange tilfælde lukkes energi ud af skorstenen. Den slags incitamenter – eller mangel på samme – er ikke gode nok til den grønne omstilling. 70 procent af strømmen, der anvendes i cementproduktion, vil kunne gøres fleksibel, fordi mange processer kan flyttes til andre tidspunkter. Men industrien mangler incitamenter til at flytte sit forbrug til tidspunkter med grøn, billig strøm, fordi de ikke betaler afgifter til produktionen i dag, og fordi de øvrige afgifter ikke afspejler CO2-indholdet i den forbrugte energi. Så hele energiafgiftsstrukturen skal ændres for at kunne accelerere den grønne omstilling,« siger Henrik Madsen. ■ 30 Ajour 2019 Management and Technology
Print
Download PDF fil
