Lokale Jylland / Jacob Herbst Torsdag 11.40-12.20 Remote opkobling Når Jacob Herbst holder oplæg på Ajour, vil han fortælle om den digitalisering, der er i gang i samfundet og i virksomheder. Han vil give eksempler på, hvor galt det kan gå, og endelig vil han komme med nogle anvisninger til, hvad man kan gøre for at beskytte sig. Anvisninger og råd der er højst relevante for maskinmestre. »Store maskiner er mere og mere digitale i dag, og der sidder digitalt udstyr på alle nye, store maskiner. Hvis det er gamle maskiner, sidder der typisk en digital frontend. Vi vil jo gerne overvåge og optimere dem, og det gøres som regel ved, at maskinen er forbundet til en Jacob Herbst er bestyrelsesmedlem i Dansk Automationsselskab (DAU). Han er desuden medlem af regeringens Virksomhedsråd for IT-sikkerhed og det nye offentlig-private Cybersikkerhedsråd. leverandør, der kan ’gå på’ og servicere den ’remote’. Men det betyder også, at det kan misbruges af hackere, eller leverandøren kan misbruge det ved at samle data og overvåge adfærden. Det skal kobles op på en sikker måde, så det ikke kan misbruges af andre,« siger Jacob Herbst, der er klar med nogle bud på, hvordan virksomhederne skal håndtere de mange digitale risici. Opgradering af softwaren »Første skridt er, at vi i virksomheder og som privatpersoner får hævet bevidstheden om it-sikkerhed. Er de løsninger, vi bruger, gode nok? Hvad skal der være styr på? Når man som virksomhed baserer sin forretning på de her ting, er man nødt til at have en risikovurdering og en strategi. Sker der hændelser, vi er nødt til at reagere på, og hvad gør vi så, hvis der er hændelser. Maskinsikkerheden og den personlige sikkerhed skal være i orden, og det skal vi sørge for.« It-sikkerhedseksperten peger også på en række konkrete tiltag, virksomheder bør gennemføre. »Virksomheder skal sørge for, at produktet bliver serviceret og vedligeholdt. Anvendelse af kryptering er en mulighed. Der skal være mulighed for at opgradere softwaren hos leverandøren. Operativsystemet skal opdateres, hvis det er sårbart, ligesom på enhver anden computer. Det kan også være, man selv kan gøre det i virksomheden, men så skal der være en klar procedure,« siger Jacob Herbst. ■ Industri 4.0 • Industri 4.0 kaldes også den fjerde industrielle revolution. Den er baseret på digitalisering. • Mange fysiske enheder bliver udstyret med en computer. Det medfører, at en stadig større del af vores fysiske verden bliver intelligent, digitaliseret og forbundet. • Det giver en masse muligheder, men det kan også misbruges ved at angribe os digitalt og forårsage skade i den fysiske verden. Ajour 2019 Management and Technology 19
Download PDF fil