Ajour 2018 Management and Technology TORSDAG 17.00 KNX viser vej til nationale energibesparelser En mere intelligent bygningsdrift kan være medvirkende til, at Danmark når sine overordnede målsætninger for et reduceret energiforbrug i 2020, 2025 – og årene derefter. På Ajour 2018 holder KNX National Group Denmark et oplæg om KNX, som er et af verdens mest udbredte systemer til intelligent bygningsstyring, herunder belysning, varme, køling, ventilation og solafskærmning. Stadig stigende krav til nye bygningers energirammer kræver intelligente løsninger som KNX, der gør det muligt at overvåge og styre energiforbruget i alle bygningens installationer. KNX sikrer på den måde den mest optimale energiudnyttelse. Med KNX bruges kun energi, når det er nødvendigt, og dermed kan KNX yde et vigtigt bidrag til de overordnede energimålsætninger. KNX vil også kunne integreres med fremtidens Smart Grid, som skal sikre den grønne omstilling i Danmark og andre lande. Anvendelsen af KNX i Danmark er stigende. I dag er der over 400 leverandører og over 1.000 danske KNX-partnere, heriblandt installatører og systemintegratorer. Der undervises i KNX på syv tekniske skoler. 58 Ajour 2018 • torsdag den 29. november & fredag den 30. november • Odense Congress Center
Download PDF fil