Ajour 2018 Management and Technology TORSDAG 15.00 Fremtidens kunstige intelligens Kunstig intelligens er temaet, når Thomas Bolander fra DTU holder oplæg på Ajour. Her giver han svar på, om vi skal frygte eller favne den kunstige intelligens. Kunstig intelligens er i rivende udvikling og på vej til at indtage alle elektroniske apparater omkring os. Kunstig intelligens vil danne grundlag for fremtidens førerløse biler, hospitalsrobotter og meget mere. Men hvad er kunstig intelligens overhovedet, og hvordan adskiller det sig fra traditionel programmering af computere – og fra menneskelig intelligens? Er kunstig intelligens på vej til at nå op på menneskeligt niveau? Skal vi frygte, at kunstig intelligens og robotter overtager vores jobs – og måske endda hele verdensherredømmet? Lektor og Ph.d. Thomas Bolander fra DTU Compute forsker i logik og kunstig intelligens. Hans forskning fokuserer primært på brugen af logik til modellering af menneskelig planlægning, ræsonnering og problemløsning. »Jeg interesserer mig blandt andet for modellering af sociale fænomener og social intelligens med henblik på at kunne lave computersystemer, som kan agere intelligent i forhold til mennesker og andre computersystemer. Anvendelsesområderne er dels rene software-baserede systemer som computerstyrede karakterer i computerspil og intelligente personlige assistenter på mobiltelefoner og dels hardware-baserede systemer som mobile robotter,« forklarer Thomas Bolander. Skal forstå styrker og svagheder Kunstig intelligens er ret beset maskiner, der er i stand til at overveje, lære og tage beslutninger på samme niveau som et menneske. Thomas Bolander vil under oplægget belyse historien for den kunstige intelligens og give indblik i ligheder og forskelle mellem menneskelig og kunstig Thomas Bolander • Lektor på DTU COMPUTE, Institut for Matematik og Computer Science. • I perioden 2009-2013 var han studieleder ved Folkeuniversitetet i København. • Fra 2011-2014 deltidsansat som pædagogisk udvikler ved LearningLab DTU, hvor han deltog i udviklingen og undervisningen af DTUs adjunktpædagogikum. • Siden 2016 ekstern lektor i kunstig intelligens ved DIS – Study Abroad. • Han er ydermere boganmeldelsesredaktør for tidsskriftet Studia Logica og videnskabelig rådgiver for Science & Cocktails initiativet. Hvad kan vi bruge kunstig intelligens til? Det spørgsmål og mange andre vil Thomas Bolander forsøge at besvare på Ajour. intelligens. Derudover kommer han naturligvis med sit bud på fremtidsperspektiverne. »En afgørende pointe er, at menneskelig og kunstig intelligens er så forskellige, at det er meget svært at lave en præcis sammenligning. Kunstig intelligens har nogle helt andre styrker og svagheder end menneskelig intelligens, og at forstå disse styrker og svagheder er afgørende for at kunne forestille sig, hvordan en fremtid med kunstig intelligens kan komme til at se ud,« forklarer oplægsholderen. Thomas Bolander har udviklet og undervist en lang række højt estimerede kurser i matematik, datalogi og kunstig intelligens ved DTU. I 2006 modtag han prisen som årets underviser på DTU. 26 Ajour 2018 • torsdag den 29. november & fredag den 30. november • Odense Congress Center
Download PDF fil