Ajour 2018 Management and Technology FREDAG 10.30 Mange muligheder i Virtual Reality Der ligger uendelige muligheder for virksomheder i Virtual Reality. Fredag formiddag vil VR-ekspert Simon Lajboschitz give deltagerne på Ajour indblik i, hvordan virksomheder kan få nytte af Virtual Reality inden for blandt andet markedsføring og læring. En pudsigt udseende brille, der ligner en forstørret dykkermaske, kan give uendelige muligheder for mange virksomheder. Virtual Reality er en teknologi, der lader brugeren opleve et computersimuleret miljø, og med brillen på kan brugeren eksempelvis opleve ting, der ikke findes, og få følelsen af at befinde sig et andet sted, end hvor han er. »Virtual Reality har så mange muligheder, fordi vi mennesker er bedre til at huske oplevelser end informationer. Vi husker altså bedre noget, vi har set og prøvet, end noget, vi bare har læst om. Vi vil bedre kunne huske Den Kinesiske Mur, hvis vi har været der, fremfor hvis vi bare har læst om den,« forklarer Simon Lajboschitz, stifter og medejer af Khora Virtual Reality, der er et virtuelt virkelighedsproduktionshus og verdens første Virtual Reality-butik. Vis produkter, der ikke findes En af de helt store muligheder inden for Virtual Reality ligger inden for markedsføring, hvor man eksempelvis kan give kunden følelsen af at opleve et produkt, der ikke er fysisk tilgængeligt eller ikke er produceret endnu. »En arkitekt kan følge en kunde rundt i et virtuelt hus, der endnu ikke er bygget, eller man kan prøve at køre i en ny bil, inden den er klar,« siger Simon Lajboschitz. I virksomheden Khora har Simon Lajboschitz eksempelvis »Virtual Reality tager folk til steder, der normalt ikke er mulige at komme til, og inden for marketing kan metoden bruges både B2B og B2C,« forklarer Simon Lajboschitz, stifter og medejer af Khora Virtual Reality. 22 Ajour 2018 • torsdag den 29. november & fredag den 30. november • Odense Congress Center
Download PDF fil