Ajour 2018 Management and Technology FREDAG 10.30 Han mener, at mange virksomheder vil kunne spare dyrebar tid på oplæring, når de ansætter nyt personale. »Tænk på, hvor meget tid, der bliver brugt på at sætte nye medarbejdere ind i en proces. Hvis medarbejderen kunne træne arbejdsgangene – for eksempel processen på en fabrik – via Virtual Reality, inden han møder ind første dag, er jeg sikker på, han hurtigere kommer i gang og er klar til at producere. Desuden er Virtual Reality-brillen nem at håndtere, så den kan gå på omgang til hele afdelingen, hvis de skal læres op i en ny proces,« fortæller Simon Lajboschitz. Augmented Reality Khora og Simon Lajboschitz arbejder desuden med Augmented Reality (AR), som også giver spændende industrielle muligheder. Augmented Reality er, når man tilfører ekstra elementer til rummet, man befinder sig i. Et forsyningsselskab kan for eksempel indtegne en vindmølle på billedet af havet, så naboerne kan se, hvordan en kommende vindmøllepark kommer til at se ud fra land. Eller når man i møbelforhandlerens app kan tage et billede af sin stue og sætte den nye sofa, man har kig på, ind i billedet. En arkitekt kan følge en kunde rundt i et virtuelt hus, der endnu ikke er bygget, eller man kan prøve at køre i en ny bil, inden den er klar. Simon Lajboschitz, stifter og medejer af Khora Virtual Reality. Simon Lajboschitz, stifter og medejer af Khora Virtual Reality, der er et virtuelt virkelighedsproduktionshus og verdens første Virtual Reality-butik. »Med Augmented Reality tilfører man noget animeret til en eksisterende scene. Det er en rigtig god mulighed for at se, hvad en ændring vil medføre. AR og VR kommer i fremtiden til at komplimentere hinanden sammen med Internet of Things. Vi skal forvente, at vores virkelighed får et helt nyt digitalt lag. Fremover vil vi ikke kun tilgå internettet fra en skærm – det vil kunne ske i den blå luft, og her kommer Augmented Reality ind i billedet,« forudser Simon Lajboschitz. Khora Virtual Reality er kun få år gammelt men har allerede udarbejdet mere end 100 Virtual og Augmented Reality for diverse danske og udenlandske kunder. På maskinmestrenes erhvervskonference Ajour vil Simon Lajboschitz vise, hvordan de to metoder kan bruges i typiske maskinmesterstillinger. Virtual Reality og Augmented Reality • Virtual Reality (VR) er en teknologi, der lader en bruger opleve et computersimuleret miljø. VR består typisk af visuelle oplevelser via en VR-brille. • Augmented Reality (AR) er et udvidet syn på virkeligheden, hvor du gennem en skærm ser computergenerede billeder, lyd eller anden data oven på den faktiske virkelighed. Det vil sige, at Augmented Reality er en kombination af den virkelige verden og computergenereret data. • Simon Lajboschitz er indehaver af Khora Virtual Reality. Khora er et begreb, der stammer fra Platon og defineres som et sted mellem det virkelige og ikke-virkelige, som wavers mellem det fornuftige og det forståelige. Med dette i tankerne blev Khora oprettet for at danne en bro mellem de fysiske og virtuelle verdener. Kilde: Khora-vr.com 24 Ajour 2018 • torsdag den 29. november & fredag den 30. november • Odense Congress Center
Download PDF fil