Ajour 2018 Management and Technology FREDAG 13.00 Ned med omkostningerne Mantraet i vindmøllebranchen er reduktion af omkostninger, så vindkraften kan blive konkurrencedygtig på kommercielle vilkår. Vattenfall har ifølge Michael Simmelsgaard en væsentlig del af æren for, at støtteprisen til vindkraft i Danmark har bevæget sig markant nedad de seneste år. »Da vi vandt udbuddet på Horns Rev 3, var det til 77 øre per kWh. Da vi vandt udbuddet på Kriegers Flak, var det til 37 øre per kWh, og min forventning er, at de kommende mølleparker vil blive støttet med endnu lavere beløb. I Holland skal vi etablere en havmøllepark, som skal stå klar i 2022, uden subsidier, og det vil man se flere eksempler på fremover. Men udviklingen vedrørende subsidier vil variere fra land til land. Vi er på et marked, hvor de politiske rammevilkår betyder meget, og de politiske vinde er måske den største ukendte faktor, når vi kigger fremad – ikke bare når det gælder vind, men vedvarende energikilder generelt,« siger Michael Simmelsgaard. Hele værdikæden er interessant Vattenfall har som målsætning at levere udelukkende fossilfri energi inden for den næste generation. Samtidig ønsker virksomheden at have ejerskab i hele værdikæden, når der skal etableres nye mølleparker enten offshore eller onshore. »Vi udvikler, etablerer, driver og ejer mølleparker. For os er hele værdikæden interessant at drive forretning i. Nogle gange ejer vi havmøller med andre partnere og investorer, nogle gange ejer vi selv,« siger Michael Simmelsgaard. Når det gælder den fremtidige udbygning af vindkraften i Nordeuropa, bør man ifølge Michael Simmelsgaard begynde at interessere sig mere for Østersøen og det baltiske område. »Vi deler den vurdering, at der realistisk kan etableres en havmøllekapacitet »Vi udvikler, etablerer, driver og ejer mølleparker. For os er hele værdikæden interessant at drive forretning i,« siger Michael Simmelsgaard. 10 Ajour 2018 • torsdag den 29. november & fredag den 30. november • Odense Congress Center
Download PDF fil