Maskinmestrenes Forening har i anledning af foreningens 150-års jubilæum 1. april 2023 bedt Marianne Levinsen om at spå om Ma- skinmesterens kompetencer fremover. Hun har i den forbindelse fået frie hænder til at udarbejde tre scenarier for fremtidens ver- den og samfund – og ikke mindst hvilken betydning disse vil kunne få for maskinme- stres kompetencer anno 2035. Scenarier beskriver mulige fremtider. Et scenarie er en mulig og sandsynlig fremtid. Scenarierne fortæller om veje, som vi kan gå i udviklingen, hvis vi finder dem tiltræk- kende. Der er også veje, vi vælger ikke at betræde. Verden forandres, og ændringerne kom- mer til os hurtigere og hurtigere. Der er ikke ret meget, som er sikkert, bortset fra at de kommende år vil afsløre eksempler på succeser og fiaskoer, hvor hovedårsa- gen er, at verden forandrer sig. Det er i denne forbindelse, at scenarier kommer ind som en metode til at analysere fremti- den, før den indtræffer. Scenarier er en velafprøvet teknik inden for fremtidsforskning og blev første gang – uden for militære kredse – systematisk an- vendt af Shell, da selskabet stod over for usikkerhed omkring udviklingen i energi- forsyningen, priser og alternative energikil- der i 1980’erne. Et scenarie er en beskrivelse af en mulig og sandsynlig udvikling. Det er ikke den eneste mulighed, og det behøver ikke være den mest sandsynlige. Et scenaries væ- sentligste egenskab er, at det skal virke ud- fordrende på tankegangen i den organisa- tion eller det samfund, hvor det anvendes. Scenarier er nemlig tænkeværktøjer. Ved at opstille flere scenarier for den fremtidige udvikling, udspænder vi et rum, inden for hvilket den fremtidige udvikling vil komme til at foregå – mulighedsrum- met. Inden for dette mulighedsrum kan man navigere og finde det sted, hvor man helst vil have fremtiden til at udspille sig og derefter påvirke udviklingen i den retning. Herved undgås de forsimplede og endi- mensionelle vurderinger. Det vil også sige, at der ikke er noget spe- cielt avanceret eller mystisk i scenarietek- nikken. Der er snarere tale om sund fornuft. Når vi taler om udviklingen for maskin- mesterprofessionen er der selvfølgelig nogle givne rammer og strukturer for ud- viklingen og den generelle styring af områ- det frem mod 2035. Uanset hvilken fremtid, vi er på vej ind i, giver det forskellige mulig- heder for at handle aktivt og præge udvik- lingen i den retning, man ønsker. »Fremtiden kommer af sig selv, det gør fremskridtet ikke.« Poul Henningsen. Maskinmestrenes Forening · 150 år 41
Download PDF fil