tilgange til autisme Ens tilgang til autisme afhænger af, om man er psykiater, er diagnosticeret med autisme, er pårørende eller ven. Måske møder man mennesker med autisme på arbejdsmarkedet eller som ansat i det kommunale regi. Det kan også være, at man er uafklaret med hensyn til, om man selv har autisme, eller overvejer, om en pårørende eller ven har det. Den psykiatriske vinkel Autismediagnoser kan kun stilles af en psykiater. Psykiaterens værktøj er diagnosekriterierne fra WHO’s diagnosesystem. Den nuværende udgave hedder ICD-10, men vil blive afløst af ICD-11 i 2015. Det essentielle i diagnosekriterierne er den autistiske triade af funktionsforstyrrelser, der viser sig ved: n problemer med social kommunikation n problemer med socialt samspil n problemer med social forestillingsevne Triadens kriterier er en meget snæver måde at opfatte autismen på, men giver relativt sikre og entydige diagnoser, hvilket er psykiaterens hovedformål. De bagved liggende mekanismer Autisme udspringer af en anderledes hjernefunktion, men de fleste bagvedliggende me- kanismer er usynlige. De symptomer, man diagnosticerer efter, er blot den synlige del. Forklaringen på autisme skal søges i den måde, hjernen behandler, filtrerer og analyserer de indkomne sanseindtryk på. Dette indgår ikke i diagnosekriterierne, fordi det er svært at måle og ikke giver tilstrækkeligt entydige resultater. Når sanseindtrykkene rammer en typisk – såkaldt normal – hjerne, bliver de straks filtreret og synkroniseret til et meningsbærende overblik. I den autistiske hjerne sker denne udvælgelsesproces ikke. Derfor siger man, at mennesker med autisme tager udgangspunkt i detaljer, mens andre tager udgangspunkt i helheder. En væsentlig ulempe ved at være detaljeorienteret (det, fagpersoner kalder svag central kohærens) er, at det tager meget længere tid at orientere sig – især i nye og uvante situationer. Mennesker med autisme skal bruge mere tid på at samle det puslespil af sanseindtryk, de modtager, og prøve på at få det til at give mening. Det gør det sværere at planlægge og være fleksibel, at man er så længe om at få overblik, og det gør det samtidig vigtigt at leve struktureret og med et ret fast skema. Fagpersoner kalder det en nedsat eksekutivfunktion. 4
Print
Download PDF fil