OCD & Autisme Af Malene Klindt Bohni, autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi. CIRKA 2-3 % AF BEFOLKNINGEN RAMMES AF OCD. UNDERSØGELSER PEGER PÅ, AT OP MOD 15-20 % AF PERSONER MED AUTISME LIDER AF OCD. DETTE SKYLDES BL.A. FÆLLES ÆTIOLOGISKE OG NEUROLOGISKE FAKTORER. Personer, der er ramt af både OCD og Autisme, har, sammenlignet med personer, der er ramt af Autisme alene: •Dårligere funktionelt og psykosocialt funktionsniveau • Øget social undgåelse • Oftere søvnforstyrrelser • Oftere adfærdsproblemer •Øget forstyrrelse i familieliv og interpersonelle relationer Nogle gange kan det være svært at skelne mellem symptomer på OCD og den ritualistiske adfærd og de særinteresser, som ofte er en del af Autisme. Det er især svært at udrede for OCD, hvis der er lavt kognitivt funktionsniveau eller dårligt sprog. Der er risiko for at overdiagnosticere OCD ved Autisme, dels fordi den ritualistiske og repetitive adfærd kan overvurderes som tvangshandlinger, og dels fordi undgåelsesadfærd, som også ofte er til stede ved OCD, kan skyldes, at personen pga. Autisme er sansesensitiv eller har andre Autisme-vanskeligheder, der fører til undgåelsesadfærd. Der er også risiko for at underdiagnosticere OCD ved Autisme, da OCD-kriterierne kræver, at personen har indsigt i sine tvangstanker og–handlinger, hvilket ofte ikke er tilfældet ved personer med Autisme, hvilket dog ikke udelukker, at de har OCD. På trods af, at det kan være vanskeligt, er det vigtigt at skelne mellem symptomer på det ene og det andet, da det er vidt forskellige måder, man skal håndtere symptomerne på. Personen med Autisme finder ofte ro i handlingerne, og med mindre handlinger vurderes at gå ud over personens funktionsniveau eller sociale liv i væsentlig grad, er det oftest mest hensigtsmæssigt at lade personen udføre handlingerne uden indgriben. De ritualer og tvangshandlinger, der hører til OCD, er derimod kendetegnet ved, at personen ofte føler sig tvunget til at udføre dem, selvom de egentlig ikke har lyst til det. Det er ofte handlinger, som udføres for at mindske ubehag eller forhindre forfærdelige ting i at ske. Det kan både være fysiske handlinger og mentale ritualer. Ofte udløses tvangshandlingerne af tvangstanker. Selv om den OCD-ramte kan op- 6
Print
Download PDF fil