LANDSFORENINGEN AUTISME I AUTISMEBLADET 06 2015 dighed og man samtidig har magten til at handle og ændre det uretfærdige til noget retfærdigt men undlader at gøre det, er man så ond. Måske er man bare et middelmådigt menneske eller også har man fået frataget sig nogle beføjelser, som var en del af jobbeskrivelsen, da man søgte stillingen? Der findes masser af bøger og mange af dem beskriver det eksakt samme, men fra en ny vinkel eller med et nyt udgangspunkt - det er sikkert godt nok - men det er ikke rigtigt godt. Ikke så godt at det efterlader et aftryk i hippocampus, når man har læst bogen og ikke så godt at man ved, at en ny forståelse har ført til en ny refleksion, der for altid har ændret noget i den måde, man vil handle på i fremtiden. Den måde man vil behandle andre på i fremtiden… “Når gode mennesker handler ondt” er skrevet af Dorthe Birkmose. På side 6 kan du læse en artikel som Dorthe har skrevet til os - eller til de af os der kæmper for at blive hørt og mødt og med at få den hjælp af kommunen, som vi vitterligt har et retskrav på. I vores survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme (læs den på side 14) får socialrådgiverne en hård medfart. Flere forældre påpeger at de aldrig har modtaget rådgivning, det de har modtaget er afslag. Det er interessant. I mit private netværk er der flere socialrådgivere, de har alle valgt faget fordi de er socialt engagerede mennesker, fordi de har - eller har haft - intentioner om at ændre verden til et bedre og mere lige sted for alle mennesker. Nu er de desillusionerede. Det er et etisk dilemma at befinde sig i en position, hvor man skal handle imod sin overbevisning. Man kan sige sit job op, man kan nægte at handle uetisk. Men hvad nu hvis man ved, at man bliver erstattet af en 19 årig socialrådgiverstuderende og man ved, at i det tilfælde, vil borgeren være stillet dårligere, end hvis man selv forsøger at passe sit job indenfor den ramme man har. Jeg har ikke svarene. Men jeg ved, at vi vil støtte op om socialrådgiverne, hvis de beslutter sig for at sige stop og handle etisk. Og jeg ved, at vi i sådan en situation vil bakke op om dem, akkurat som vi gjorde det med lærerne under lockouten. ”Det politiske ansvar gør det forkasteligt at være uinteresseret og lade de ulykkeligt stillede sejle deres egen sø - uanset hvor uangribeligt man i øvrigt lever sit liv og passer sig selv. Det er ikke nok ikke at gøre fortræd.” K.E. Løgstrup ’Den etiske fordring’ 1956. Heidi Thamestrup 5
Print
Download PDF fil