NÅR BØRN BLIVER SYGE AF AT GÅ I SKOLE, ER DET, FORDI VOKSNE MANGLER VIDEN OG RESSOURCER - investér før det sker! Leder af Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme Der er inkluderede børn, der trives, og der er inkluderede børn, der har det rigtigt dårligt i skolen, og hvor man kan tale om regulær mistrivsel. Når forældrene søger om at få barnet på en specialskole for at sikre sig, at barnet mødes med forståelse for dets handicap, stiller skolelederen sig ofte på bagbenene - måske fordi de penge, som specialskolepladsen koster, skal tages ud af hans egen skoles budget, eller også, fordi han ikke forstår, at autisme er et usynligt og gennemgribende handicap, der kan have vidtgående konsekvenser. Hver eneste uge taler jeg med forældre, hvis børn er fanget i noget, der af forældrene bliver beskrevet som et inklusions-mareridt. Der er oftest tale om børn, der ikke kommer i skole, og tit om børn, der ikke har været i skole i en længere periode; flere uger eller måneder. Forældrene er bekymrede og desperate, ikke bare fordi barnet ikke lærer noget, men endnu mere, fordi barnet har fået en række store nederlag i skolen. Nederlagene har udviklet sig til mistrivsel, og mistrivslen har genereret en række psykiatriske overbygninger til barnets autisme. En mor jeg talte med i denne uge fortalte mig, at hendes 10-årige søn i flere uger har kastet op af angst hver morgen, lige før de skal ud af døren. Efter en periode, hvor drengen ikke ville af sted, indgik hun en aftale med skolen om, at hun skulle følge sin søn til døren og overlade ham til personale, også når han var ked af det. Skolen forsikrede hende om, at det var vigtigt, at hun ikke kiggede sig tilbage, når hun gik. Efter 2 uger begyndte drengen at tisse i bukserne kort efter ankomsten, og moren pakkede ekstra tøj, som hun afleverede i skolen. Den sidste måned har drengen ikke villet spise; når moren spørger ham hvorfor, klager han over smerter i maven, og i de sidste uger er det så, at drengen har kastet op… Jeg råder moren til at tage drengen med til familielægen og få udelukket, at det, han fejler, er somatisk. Lægen sygemelder drengen med det samme og henviser ham til en ny udredning på psykiatrisk hospital. Moren kontakter skolen og fortæller, at drengens symptomer skyldes stress og manglende støtte; skolen forlanger, at hun holder aftalen om at bringe drengen i skole, og de fortæller hende, at hvis hun ikke gør det, vil kommunen skære i børnefamilieydelsen. Få dage før jul havde jeg et møde i socialministeriet; jeg havde bedt om mødet, fordi flere af landets kommuner forveksler autistiske børns symptomer på belastning 4
Print
Download PDF fil