Jeg hedder Runa og jeg er sytten år. Hvordan er det at være mig? Forfærdeligt. Jeg hader at leve, OG JEG VIL DØ. Og så alligevel. Jeg er da ”glad” dagligt, og det er da meget rart noget af tiden, det er bare så svært, hvad er ”det” så? Det er jo et godt spørgsmål. Det er forskelligt, det skifter, hvad der er svært den ene dag, er nemt den anden. Jeg blev diagnosticeret Infantil Autist, da jeg var tretten år, selvom jeg klart er en PDA. Pathological Demand Avoidance (PDA) er en profil på autismespektret, hvor man har så meget angst og føler sig meget forkert inderst inde, så man har lyst til hele tiden at sige nej til alle, der vil bestemme over en. Selvom man ved, at ens mor og far og lærere prøver at hjælpe, så er man så ked af det og har indre kaos, så man mange gange afviser hjælpen. Man vil gerne have hjælp, men det skal være på ens helt egen måde, og det kan være svært at forklare. Man ved helt sikkert, hvad man IKKE vil have, men det er sværere at fortælle, hvad man gerne vil have. Og ”det” er svært. Svært at være/ have (jeg har ikke besluttet, hvilken form jeg synes er rigtig) noget, som ikke så mange kender og forstår. PDA’en giver mig angst, som udløser min stress, det har jeg lidt under de sidste syv år og sikkert også før det, men det har jeg blokeret/glemt. Min hjerne er nu nået til det stadie, hvor den tager skade. Min hukommelse, min koncentration og min forståelse, altså hvis jeg læser noget fagligt, kan jeg læse det samme stykke flere gange uden at forstå det. Når min mor stiller mig spørgsmål, skal jeg bruge flere kræfter på at forstå, finde et svar og sige det, og det irriterer mig. Jeg bliver vred, jeg kan mærke vreden vokse i min hjerne, når jeg er i sådan en situation, hvor jeg ikke kan forstå. At jeg siger ”jeg vil dø” skal ingen tage så tungt. Jeg siger det flere gange dagligt, men det kommer også fra pigen, som krammer en, som hun elsker og siger ”jeg hader dig”. Så, ja, mit liv, jeg har tre mottoer som jeg siger ret tit. 1. Jeg skal bare have et sted at bo og mad hver dag, alt andet er pynt på kagen. Det kan ikke gå være end galt. Det kan altid blive værre. Runa Hoffensetz 2. 3. 2
Print
Download PDF fil