Side 2

INDHOLD 04 Bæredygtigt energianlæg er legeplads for byens borgere Ud over at være miljøvenligt og energieffektivt lægger det nye, affaldsbaserede energianlæg Amager Bakke tag til en 400 meter lang kunstig skibakke. 09 13 nominerede skal dyste om Konstruktørernes Dimittendpris 13 dimittender på de otte uddannelsessteder for bygningskonstruktører er nomineret til Konstruktørernes Dimittendpris 2018, som bliver overrakt på Konstruktørdagen den 27. oktober. 14 Direktør og tegnestuepartner allerede som 30-årig Mød Jonas Hviid Mønster, der blot fem år efter sin uddannelse til bygningskonstruktør blev partner i Alex Poulsen Arkitekter og året efter også direktør. 21 The Silo i Nordhavn vinder RENOVER prisen En 62 meter høj betonsilo, The Silo, i Nordhavn i København, der er blevet omdannet til boliger, har vundet RENOVER prisen 2018. Ny Kongensgade 15 1472 København K Tlf 33 36 41 50, fax 33 36 41 60 www.kf.dk, kf@kf.dk Kontortid: Mandag-torsdag kl 10-15 Fredag lukket Redaktionen: Gert Johansen, ansv. Kirsten Andersen, redaktør Kathrine Schmeichel, annoncer og produktion kf@kf.dk KF’s kommunikationsudvalg Bestyrelse: Gert Johansen, formand Kirsten Nielsen, næstformand Lisbeth Fjordvald Birgir Eriksson Kim Olesen Christian Vrist Jørn Borg Nicolaisen Maria Riise Bernard Henrik Schwartz Forside: Ud over at være verdens mest bæredygtige forbrændingsanlæg får taget på anlægget, Amager Bakke, en kunstig, grøn/blå skibakke, som bliver indviet for offentligheden inden 2019. Foto: Nicolai Perjesi Design & Tryk: Rosendahls a/s

Side 3

LEDER Af Gert Johansen Foto Nicolai Perjesi Besparelser og begrænsninger skader fagligheden Det er opløftende, at politikerne er begyndt at give økonomiske indrømmelser omkring omprioriteringsbidraget, der allerede har gjort stor skade på landets uddannelser. Nu mangler vi bare, at de erkender, hvor skadeligt uddannelsesloftet er. Endelig er politikerne på Christiansborg ved at vågne op og er begyndt at forstå, hvad KF og mange andre har sagt i lang tid – nemlig at de årlige nedskæringer på 2 % – det såkaldte omprioriteringsbidrag – underminerer uddannelserne. Men skaden ér sket, da helt nødvendige underviserkræfter løbende er blevet skåret ned. Det har ført til, at det tidsrum, en underviser står over for sine studerende og underviser, er formindsket markant. Herudover er en tiltrængt oprustning på it og lokaler også sat i stå. At der nu bliver lyttet til os med tilknytning til professionshøjskoler og erhvervsakademier er naturligvis glædeligt. Dog vil politikerne først afskaffe omprioriteringsbidraget fra 2022. Og de nedskæringsskader, der allerede er sket, vil umiddelbart forblive status quo. Nu mangler vi, at en lignende erkendelse vil indfinde sig omkring uddannelsesloftet – et uddannelsesmæssigt kæmpe selvmål af Folketinget. Christiansborg-politikerne bør drage samme konklusion som os – hvilket vi heller ikke har forsømt at gøre opmærksom på – nemlig at det er totalt tåbeligt at begrænse bygningskonstruktørernes mulighed for at få en kandidatoverbygning. Uddannelsesloftet er indført i en situation, hvor vi i byggeriet har brug for medarbejdere, der både besidder bygningskonstruktørens stærke og brede faglighed og har en professionsfaglig/akademisk overbygning. Vi behøver især den slags veluddannede folk til at styre de stadig mere komplekse renoveringsopgaver, der er helt nødvendige, hvis vi skal opnå CO2-neutralitet i vores bygninger inden 2050. I den forbindelse vil jeg ikke undlade nok en gang at rejse flaget, for at vi på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne skal have mulighed for i samarbejde med universiteterne at uddanne professionskandidater med afsæt i bygningskonstruktørerne – en kombination, jeg er overbevist om, vil sætte nye standarder for udviklingen af fx energirenovering. 3

    ...