Det konkurrerende firma, Altan.dk, fik i 2016 kritik for, at nogle af firmaets altaner i bl.a. Sydhavnen i København manglede de bjælkeforlængere, som kommunen havde godkendt. Til sit forsvar udtalte den daværende direktør Peter Knudsen til Ingeniøren, at det er ”helt normalt, at projekter i den ældre bygningsmasse udføres anderledes, end det i første omgang bliver godkendt til, ganske enkelt fordi bygningerne i realiteten ikke ser ud som på tegningerne”. I forbindelse med altansagen i Sydhavnen understregede daværende centerchef i Københavns Kommune Steffen Mark Jensen i medierne, at det er bygherrernes ansvar, at altanerne lever op til kommunens byggetilladelser. Manualer, dialog og lovgivning Teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune melder, at den har skærpet sin praksis i forhold til altanfirmaernes dokumentation for udførelsen af deres arbejde. Men ellers er ”de tekniske retningslinjer for opsætning af alta- ner lovbestemte og følger af byggeloven og bygningsreglementets bestemmelser om dokumentation af bærende konstruktioner,” skriver forvaltningen i en mail til Konstruktøren. Som noget nyt omfatter sagsbehandlingen også en partshøring hos dem, der får reduceret dagslyset i deres lejligheder. I Frederiksberg Kommune siger byggeriog arkitekturchef Pernille Birk Morgen: ”Filosofien på Frederiksberg er, at vi indgår i en dialog med ansøger og dermed sammen finder ud af, hvad der kan lade sig gøre ud fra hensynet til den store kompleksitet, der ligger i spændet mellem byggelov, planlov, æstetik, bymiljøet, naboerne og skel.” Arkitekt Gunnar Holse betoner kommunens ”dialogbårne altanpraksis”, hvilket både betyder, at der ikke bliver givet administrative afslag på altanprojekter, og at der kommer få ansøgninger om altaner på gadesiden, fordi kommunen stiller ”meget høje krav til gadealtaners udførsel og helhedsvirkning”. ”Det medfører en noget større økonomisk og projekteringsmæssig udfordring for ansøgerne, som derfor ofte vælger en løsning mod gårdsiden i stedet,” siger han. Begge kommuner giver udtryk for i deres altanvejledninger, at de gerne vil fremme borgernes muligheder for at få opsat altaner. Som Frederiksberg skriver i sin altanmanual: ”Der er ingen tvivl om, at det er et tilskud til en lejlighed at få altan. At få et lille frirum under åben himmel i en historisk tæt befolket by. Eller bare at kunne åbne til det pulserende byliv uden nødvendigvis at deltage selv. Det gør byen bedre at bo i, og det skaber bedre livskvalitet.” endnu Bliv dygtigere Vil du gerne blive ved med at udvikle dig fagligt og styrke de reelle, praktiske kompetencer, der er brug for igennem byggeriets faser og processer – så vælg dit næste kursus eller din næste uddannelse hos Molio. • Du forbliver konkurrencedygtig i dit fag. • Du møder lutter dygtige undervisere med fagligheden i orden. • Du får værktøjer med hjem, som du kan bruge i praksis. Molios kurser er udviklet i samarbejde med byggeriets store organisationer og vidensinstitutioner. Vi har udviklet kurser til byggebranchen i mere end 50 år (tidligere som Byggecentrum) og vi har p.t. mere end 75 målrettede kurser og uddannelser at vælge imellem. Vi giver 10 % i rabat på de fleste af vores kurser til medlemmer af Konstruktørforeningen. Kig ind på Molio.dk/kurser og vælg dit næste kursus
Download PDF fil