Standardaltaner på lukkede facader højner ofte arkitekturen, hvorimod de kan skæmme den på gadefacader, mener arkitekturforsker Morten Birk Jørgensen. Foto Kathrine Schmeichel Det stigende antal altaner bliver primært sat op på gårdfacader. Foto Kathrine Schmeichel Kritik af altankonstruktioner Arkitekt Thorkil Brodersen, der i mere end 35 år har arbejdet med byfornyelse i hovedstaden, efterlyser også en stærkere forvaltning – men ud fra en konstruktionssynsvinkel. I et længere notat på sin hjemmeside og i medierne har han siden 2016 advaret mod konstruktionsmæssige ulemper ved altanfirmaernes standardaltaner og opfordrer i den forbindelse kommunerne til ”at genindføre den grundige og omhyggelige byggesagsbehandling og genindføre tilsynet med byggerierne”. Thorkil Brodersen kritiserer bl.a. altanfirmaerne for ikke i tilstrækkelig grad at anvende bærejern ført langt ind i bjælkelaget som understøttelse og mener, at de ophængte altaner ikke dimensioneres i forhold til bygningernes oprindelige statik. Han fraråder, at man alene lader facademurværket bære altanerne på gamle huse, fordi kalkmørtlen ikke er lige så stærk som moderne cementmørtel og nogle steder er nedbrudt til en slags sand, hvilket gør visse ophængte altaner farlige. MinAltan påpeger på sin hjemmeside, at firmaet ”udelukkende udfører ophængninger med metoden lang indspændning, som går 2,5 meter ind i gulvet”. 7
Download PDF fil