Foto Pixabay GODE IDEER til fagbladet efterlyses Redaktionen af Konstruktøren er altid på jagt efter gode historier til fagbladet Konstruktøren – fra spændende byggerier, konstruktionsprincipper og byggemetoder til innovation, debat og fremtidsperspektiver. Så kontakt endelig redaktionen på bladet@kf.dk, hvis du har gode ideer til artikler. Formand: LO og FTF-fusion er ikke optimal ”Selvom KF var imod en fusion mellem LO og FTF på det grundlag, der forelå ved kongresafstemningen, vil KF arbejde konstruktivt for at opnå den bedste løsning for KF’s medlemmer og den nye hovedorganisation til gavn og nytte for os alle.” Det siger KF’s formand Gert Johansen og fortsætter: ”Formålet med fusionen er at kunne matche de stadig stærkere arbejdsgivere, hvilket især blev tydeliggjort under de hårde OK18-forhandlinger, hvor fagbevægelsens sammenhold var historisk.” Foto Nicolai Perjesi Foto Phillip Davali OK18: Overenskomster på plads på alle de tre offentlige områder Samtlige parter på de tre offentlige områder indgik et overenskomstforlig den 30. april 2018, hvor de bl.a. aftalte en ramme på ca. 8,1 %, hvilket betyder, at noget vil gå til lønstigninger over de næste tre år, noget til sikring af lønudviklingen i forhold til det private arbejdsmarked og noget til forskellige puljer, som fx ligelønspuljen. De 8,1 % omfatter også en pulje, som hver enkelt organisation kan anvende til egne forhandlinger. Herudover er det indbygget i aftalen, at der fortsat kan forhandles lokale lønaftaler. Afstemningsresultatet for alle organisationer blev offentliggjort den 4. juni 2018 på KF.dk (efter deadline for dette blad). 13
Download PDF fil