Side 6

Tre bygge­ metoder inden for træbyggeri Der findes overordnet tre måder at bygge træhuse på: 1. Massive træelementer CLT: CLT-elementer (Cross Laminated Timber) kan anvendes som væg-, dæk-, tag- og udfyldningselementer samt bærende og/eller stabiliserende bygningselementer. 2. Præfabrikerede træelementer og boksmoduler: Anvendes i vid udstrækning ved renovering og nybyggeri i op til 4 etager. 3. Søjle-bjælkesystem og hybridløsninger: Kan anvendes til at bygge højhuse i træ og består fx af træprodukter som limtræ og LVL (Laminated Veneer Lumber), men kan også være udført i stålsystemer i kombination med CLT-elementer eller præfabrikerede træelementer. Kilde: ‘Fleretagers træhuse – State of the art’ Det hybride byggesystem WoodStock bliver for første gang anvendt i et træbyggeri på Lisbjerg Bakke i Århus med 3- og 4-etagers boliger, der let kan udvides til 8 etager. Foto Vandkunsten Viden om højhusbyggeri i træ >> ‘Fleretagers træhuse – State of the art’, notat 2017 >> ‘Fleretagers træhuse – Brandforhold’, notat 2017 >> Netværk for højhuse i træ >> Trae.dk: Her findes en del artikler om verdens træhøjhuse fremstille end beton. Desuden er træ ifølge Peder Fynholm en fornybar ressource, fordi træet vokser hurtigere, end husene kan bygges. Træ er også lettere end andre byggematerialer, hvilket betyder, at man kan bygge oven på eksisterende byggeri og belastningsfølsomme områder som fx over en metro. Det ti etager høje boligbyggeri Dalston Lane i London, der ligger oven på undergrundsbanen, The Tube, kunne udvides med to ekstra etager, netop fordi det er bygget af træ. Dalston Lane er bygget efter metoden CLT, Cross Laminated Timber, der er massive, krydslimede træelementer, som minder om betonelementer og kan bruges både som væg-, dæk- tag og udfyldningselementer. Arkitekt og træbyggeriekspert Kim Dalgaard fra tegnestuen Vandkunsten anslår, at cirka halvdelen af de byggede og planlagte træhøjhuse er bygget som CLT-byggeri, mens den anden halvdel er hybridt træbyggeri, der anvender bærende søjler i stedet for bærende CLT-skiver. Dansk hybrid-byggemetode For Kim Dalgaard er udfordringen ikke så meget at kunne bygge høje træbygninger som at få gjort træ mere naturligt at bruge. Han har været med til at udvikle en dansk version af et hybridt træbyggesystem, der går under arbejdstitlen ’WoodStock’, der også involverer stål og beton i underkonstruktionerne, og som kan bruges til at bygge højt med i modsætning til gængse træbyggemetoder som boksmoduler og præfabrikerede træelementer. ”WoodStock er et mix af flere konstruktionsmaterialer, bl.a. er dækkene udført som en kompositløsning af træ og beton, der er støbt på stedet. Grundessensen i byggemetoden er at minimere de bærende konstruktioner og have en pragmatisk tilgang til også at bruge materialer som stål og beton, så det konkrete byggeri bliver omkostningseffektivt og hensigtsmæssigt med hensyn til dimensioner, lyd- og brandkrav,” siger Kim Dalgaard og fortsætter: ”Træ er også mere behageligt at arbejde med på selve byggepladsen, fordi arbejdet med træ både støjer og støver mindre. Dertil kommer, at træ i højre grad end beton appellerer til sanserne, hvad angår lugt, lyd og berøring, ligesom træ skaber et bedre temperatur- og fugtklima indvendigt i boligerne.”

Side 7

Ifølge Kim Dalgaard er hybridmetoden, der anvender 90 % træ i konstruktionerne, billigere, bl.a. fordi byggetiden er kortere, transportbehovet er mindre ved lettere byggematerialer, og fordi markedsprisen for konkurrerende materialer som beton er steget på grund af en ophedet byggebranche. Lisbjerg Bakke i Århus Det hybride byggesystem bliver for første gang anvendt i et træbyggeri på Lisbjerg Bakke med 40 boliger på tre og fire etager fordelt på seks blokke. Byggemetoden giver dog mulighed for at bygge op til otte etager med få justeringer, og endnu højere med lidt større ændringer, siger Kim Dalgaard, der har været med til at tegne byggeriet. Netværk for højhuse i træ Ud over de to notater om muligheder, fordele og ulemper ved højhusbyggeri i træ set med danske øjne har arbejdet i InnoBYG-projektgruppen ført til dannelsen af Netværk for højhuse i træ, der indtil nu har mere end 40 deltagende virksomheder. Peder Fynholm, der er tovholder for netværket, siger: ”Vi har oprettet netværket for at fremskynde og facilitere en udvik- ling, der gør det til et mere naturligt valg for byggebranchen at vælge træ til fleretagers byggerier. Men det kræver en vedholdende og samlende indsats. Lige nu er det dog lidt op ad bakke, da netværket ikke modtager nogen form for støtte og derfor er baseret på frivillige kræfter blandt netværksgruppens deltagere.” Men han er ikke i tvivl om, hvordan vejen mere konkret skal banes for højhusbyggerier af træ i Danmark. ”For at træhusbyggeri i flere etager skal få succes i Danmark, er det vigtigt, at man vælger robuste løsninger, der i en indledende fase er håndterbare for alle byggeriets parter. Samtidig er det nødvendigt, at alle aktører i de enkelte byggeprojekter er indstillet på at yde en ekstra indsats for at dokumentere og dele deres erfaringer med andre i branchen, så træbyggeriet kan afmystificeres. Det er også nødvendigt, at vi i uddannelsesleddet fokuserer endnu mere på undervisning i træ og trækonstruktioner,” siger Peder Fynholm og tilføjer: ”Vigtigst af alt er det, at vi snarest får nogle praktiske eksempler på banen med træhuse på mere end fire etager.” På grund af for lang leveringstid på beton i 2008 blev det 8-etager høje boligbyggeri Murray Grove i London startskuddet for et kapløb om at bygge verdens højeste hus af træ (øverst på side 6). Med en højde på 84 meter vil træskyskraberen HoHo på 24 etager i Wien umiddelbart blive verdens højeste skyskraber af træ (tv.). Det 10 etager høje Dalston Lane i London står snart færdigt og er dermed den højeste træbygning i England (th). Foto Will Pryce, Rüdiger Lainer u Partner Architekten og Peder Fynholm Kontakt Peder Fynholm Faglig netværksleder Teknologisk Institut pfy@teknologisk.dk Innobyg.dk Kim Dalgaard Arkitekt MAA Vandkunsten kd@vandkunst.dk Vandkunsten.com 7

    ...