Side 6
Radonsuget er den mest avancerede metode til at sænke radonindholdet og koster typisk 10.000-40.000 kr. Her ses princippet bag opbygning og virkning af radonsug. Illustration SBi SBi-anvisning 232 har information om: 1. Bygningsreglementets bestem- melser 2. Radon og sundhed 3. Radon fra jord, byggematerialer og vand 4. Radonindtrængning 5. Radonindhold i indeluft 6. Måling af radonindhold 7. Lokalisering af radonindtrængning Frede Fruergaard Møller påpeger, at det er vanskeligt at sige noget præcist om radonforekomst. ”Koncentrationerne af radon – der er lettere end luft – kan variere fra den ene måned til den næste, fordi luf- tens indhold af gasarten er afhængig af mange faktorer fra ventilation i huset til trykforhold i både jord og vejr – fx formindsker et højtryk afdampning fra jorden. De mange påvirkende forhold gør, at man skal måle radon i en bygning over to måneder for at få et mere validt resultat – helst i vinterperioden, hvor vi har lukket vores vinduer og koncentrationen af radon derfor er størst,” siger han og tilføjer: SBi-anvisning 247 har information om: 1. Årsager til radon i indeluften 2. Undersøgelser 3. Resultat af undersøgelser 4. Radonsikring 5. Ventilation 6. Tætning 7. Radonsug 8. Kontrolmålinger ”Udover at kendskabet til radon og radonrenovering i byggebranchen endnu ikke er særligt udbredt, findes der heller ingen praksis for, hvordan man kan håndhæve kravet om maks. 100 Bq/m3 i nybyggeriet. Så det er svært at sige noget konkret om, hvor stor en del af nybyggeriet, der reelt opfylder Bygningsreglementets krav.” Ifølge SBi har lidt over hver fjerde bolig – ny som gammel – en radonkoncentration på over 100 Bq/m³, mens en ud af 20 boliger – 65.000 boliger – har en radonkoncentration på over 200 Bq/ m³. På visse dele af Fyn og Bornholm har hver 10. bolig radonkoncentrationer på over 200 Bq/m³. Radon i etager tæt på jord Ifølge Frede Fruergaard Møller kan alle bygningsetager tæt på jorden være udsat for radonindtrængning – uanset om det er enetages huse, fleretages boliger eller andre slags bygninger.
Side 7
Hvor er der især for meget radon? En række faktorer har betydning for, om der er risiko for forhøjet radonniveau i boligen: 1. Geografisk beliggenhed. 2. Bygningstype: I etplanshus vil radon typisk trænge direkte op i beboelsesdelen. Hvis der er kælder eller krybekælder, vil kælderen i nogle tilfælde fungere som en buffer for radonindtrængning. 3. Byggeår. Risikoen for radon er lavere, hvis man bor i et nyere hus opført efter kravene i bygningsreglementerne BR10 eller BR15. 4. Utætheder i konstruktioner mod jord. Radon trænger nemmere ind gennem revner, sprækker og ved rørgennemrøringer, men utæthederne kan være svære at se, da de ofte af skjult af en gulvbelægning. 5. Anvendelse af huset. Radonniveauerne er ofte højest i kælderen. Ifølge Bygningsreglementet skal luften i en kælder med ophold skiftes totalt hver anden time. På Radonguiden kan man få en ide om radonindholdet i et hus ud fra, hvor det ligger, og hvilken slags hus det er. Kilde: Radonfrithjem.dk En radonmåler - den lille sorte boks foran robotten – fylder ikke meget og bør placeres på hver etage i et hus inklusive evt. kælder. Målerne, der helst skal stå i to måneder på samme sted, kan fås via Radonfrithjem/Bolius og koster 585 kr. for to målere (inkl. moms, levering, fragt, svarkuvert, returporto og radonanalyse). Foto Torben Klint Illustration Alexander Raunsholt ”Radon-niveauet i en stueetage afhænger af, om kælderen er ventileret, eller om radon siver direkte op gennem bjælkelaget, og hvordan dette bjælkelag ellers er konstrueret.” Indtil videre har omkring 11.500 boligejere siden 2015 fulgt Realdanias kampagneråd om at måle radonniveauet i efterårs/vintersæsonen. Kursus om radon i byggeri Som led i sin treårige kampagne har Realdania været med til at starte og finansiere en tre dage lang efteruddannelse i radonrenovering for ingeniører, bygningskonstruktører og håndværkere. Uddannelsen udbydes af SBi og Teknologisk Institut i fællesskab. ”Hvis der er målt radonindhold på 100-200 Bq/m³, kan man ofte nøjes med enkle og billige løsninger som at etablere mere udluftning via ventiler i både vinduer og vægge, evt. etablere mekanisk ventilation samt tætne omkring rør. Hvis der bliver målt over 200 Bq/m³, skal man etablere mere effektive og dyrere løsninger som radonsug og radonmembran i terrændækket. Men løsningerne vil altid afhænge af mængden af radon, husets konstruktion og alder.” Frede Fruergaard Møller, der er en af efteruddannelsens undervisere, opfordrer alle slags bygningskonstruktører til at tage uddannelsen. ”Selvom man er godt hjulpet på vej af de to anvisninger om radon fra SBi – som både er letfattelige og pædagogiske – er det vigtigt at arbejde med de cases, som uddannelsen præsenterer kursisterne for. For det vil aldrig blive skrivebordsarbejde at vurdere radontiltag, da man skal være ude på stedet og se, hvordan forholdene er for det enkelte hus for at kunne træffe de rette valg.” Frede Fruergaard Møller vil dog gerne komme med en slags tommelfingerregel for radonforanstaltninger. Kontakt Frede Fruergaard Møller Bygningskonstruktør og seniorspecialist, Byggeri og Anlæg ffm@teknologisk.dk Teknologisk.dk 7
