Side 20
Hurtig hjælp når livet gør ondt pfa.dk /sundhed Få hurtig hjælp med PFA EarlyCareTM Med PFA EarlyCare™ kan du få hjælp allerede fra første dag, hvis du bliver sygemeldt i 14 dage eller mere. Ring på 70 80 75 05, hvor et team af social- og sundhedsfaglige specialister sidder klar til at tale med dig og afdække din diagnose. De er uddannet til at sammensætte et PFA EarlyCare™ forløb specielt til dig, så du kommer trygt og godt igennem dit behandlingsforløb.
Side 21
MÅ DU Foto Colourbox modtage gaver og andre fordele som ansat? KF har haft et stigende antal sager, hvor medlemmer er kommet i klemme, fordi de har modtaget gaver eller andre fordele fra kunder og forretningsforbindelser. Det generelle råd fra KF er: Lad være med at modtage gaver. Af Hans Erik Truelsen, jurist i KF Hvis du som ansat modtager gaver eller andre fordele fra kunder eller potentielle kunder, forretningsforbindelser, borgere eller andre, du har eller kan få berøring med i din ansættelse, er der risiko for, at du kan blive beskyldt for at have usaglige motiver eller ligefrem i at have modtaget bestikkelse. Der gælder særligt skrappe regler for offentligt ansatte. Men selvom du er privat ansat, anbefaler Konstruktørforeningen (KF), at du generelt også følger disse regler. Det gør vi på baggrund af, at vi i KF har haft et stigende antal sager, hvor både offentligt og privat ansatte medlemmer er kommet i klemme, fordi de har modtaget gaver eller andre fordele. Ombudsmandens vejledning I forbindelse med en sag i 2015 over for Kulturministeriet gav ombudsmanden nogle retningslinjer for modtagelse af gaver. Som udgangspunkt bør en offentligt ansat ikke modtage gaver eller andre fordele fra borgere og virksomheder i forbindelse med sit arbejde. 21






