og i stigende grad i disse år, hvor der afsættes omfattende midler til både klimasikring og vedligeholdelse af bygninger og etablering af bygge- og anlægsprojekter i Forsvaret. Samtidig skal Danmarks fysiske infrastruktur sikres. Infra struktur er med Rasmus Dahlbergs ord ”alt det, man først lægger mærke til, når det holder op med at virke”. Og det er én af de ting, der ifølge Dahlberg påvirkes af tre megatrends, der i løbet af de seneste 30 år har gjort vores samfund sår bart: sen af, at vores byggede miljø er udtænkt og udført i freds tider, hvor beredskab ikke har været højt på dagsordenen, men hvor det i højere grad har handlet om effektivitet, om kostningsreduktion, universel adgang og bæredygtighed. Det er helt legitime logikker, men i mellemtiden er bered skabet blevet glemt.” Som eksempel nævner Dahlberg den Københavnske Metro, som i den seneste tid er blevet udpeget som ét af de steder, der kunne omdannes til beskyttelsesrum. ”Globaliseringen har skabt lange forsyningskæder, så store dele af verden kan lammes af samme begivenhed. Det var det, vi så under COVID, eller da Suez-kanalen var blokeret. Dertil er vi urbaniseret. Vi bor i byer, og det forøger kon centrationen af mennesker og gør infrastrukturen mere usynlig. Vi aner ikke, hvor vores mad eller vand kommer fra, eller hvad vi skal gøre, hvis det forsvinder. Og det tredje er digitalisering, som giver os mange single points of failure.” De samme 30 år har for Danmarks vedkommende i høj grad været præget af fred, tilføjer Dahlberg. Det afspejler sig i må den, vi har bygget på, og det ser vi konsekvenserne af nu, mener katastrofeforskeren: ”Vi har set tre årtiers dyb fred, og så ramler vi ind i først COVID og Krim og nu cyberkrig. Nu oplever vi konsekven ”Min første tanke er, at det er en enormt dårlig idé med store ovenlysvinduer i et beskyttelsesrum. Skulle man bygge metroen i dag, kan jeg kun forestille mig, at man ville tænke sådanne beredskabsbehov ind fra starten.” Tilgangen til og forudsætningerne for beredskab er i dag langt mere komplekst end tidligere. Ikke så mærkeligt, bemærker Rasmus Dahlberg, fordi verden og de trusselsbillederne, er blevet langt mere komplekse. Og ifølge ham, betyder det, at vi i dag bør anvende rettidig omhu, når vi bygger: ”Vi skal undgå at bygge noget i dag, som forvolder os de samme problemer om 20 år, som metroen forvolder os i dag. Vi må bygge langsigtet, så vi får et bygget miljø, der er designet til også at kunne fungere i et forværret trussels- og risikobillede”. de gode beslutninger ud fra sine grundkompetencer om vandafledning, fugtpunkter og ventilation, og hvordan det hænger sammen med konstruktion og indeklima.” er ikke i nærheden af vandproblematikkerne, men det er alligevel udtryk for, hvordan man i byggeriet bør tage det ændrede klima med i overvejelserne.” Kontrastfulde vejrfænomener Vand er altså ifølge Tue Patursson det primære klimarelate rede problem, byggeriet skal bidrage til at berede os på. Men andre ændringer kan også forårsage – om end mindre – pro blemer. Eksempelvis er der i det seneste halve århundrede blevet færre og tyndere skyer på himlen. Det skyldes, at luften er blevet renere i takt med stigende miljøkrav. Den ellers posi tive udvikling har dog nogle negative følgevirkninger, fordi solens strålerne nu trænger mere uhæmmet gennem vores atmosfære. Det medfører en højere grad af sollys og dermed stigende opvarmning, som også volder problemer i vores bygninger, forklarer Tue Patursson: ”Vi har længe bygget med idéen om, at vi skal have mest muligt lys og sol ind. Vi vil have mange og store vinduer og gerne på alle bygningernes flader. Men særligt i bygninger opført efter år 2000 ser vi enormt mange problemer med overophedning. Det er vi nok nødt til at gentænke, fordi vi ellers ender vi med for stor en bygningsmasse, hvor vi skal bruge en masse energi på at køle ned. Alvorsgraden Generelt ser vi frem imod større kontraster i vores vejrfæno mener, vurderer Tue Patursson. Flere og kraftigere skybrud, flere og længere tørkeperioder: ”Vi er nødt til at være seriøse omkring at tage det med i det enkelte byggeri og i byplanlægningen. Det gælder særligt tilgange til at vise vandet væk. Vi bør bygge solidt, så vores bygninger kan holde længe og holde til mere. Tørke kan også få en betydning. Under den lange tørke i 2018 så vi, at jorden tørrede ud under nogle huse og forårsagede sæt ningsskader. Det meste, man bygger i dag, burde kunne holde til det. Men man skal måske overveje, om funda menterne på et tidspunkt skal gøre mere solide.” Men uanset om det handler om vand eller tørke, bør vi ifølge Tue Patursson fremadrettet se klimasikring i byggeriet i tre spor: ”Det ene spor handler om at klimasikre eksisterende byg ninger. Det andet handler om at klimasikre det nye, vi bygger. Og vurdere, hvor det er forsvarligt at bygge. Og det tredje spor handler om det, vi ikke kan klimasikre og bevare, fordi det er for dyrt og besværligt. Så der skal træf fes nogle store og svære beslutninger i de kommende år”. 21
Download PDF fil