grad af udskiftning i både ledelser og bemandinger, og det udfordrer et kon- tinuerligt arbejde med arbejdsmiljø. En tredje årsag er, siger Jeppe Ajslev, at der i byggeriet er en kultur, hvor ar- bejdsmiljø og sikkerhed nedprioriteres: “At det skal være sikkert at gå på arbejde, er ikke en tilstedeværende opmærksomhed fra top til bund i byggebranchen. Man kan gå så langt som at sige, at man lærer at gøre det til en del af fagligheden at acceptere, at ‘sådan er det’.” Underrapportering Selvom bygge- og anlægsbranchen tegner sig for en uforholdsmæssig stor andel af arbejdsulykkerne, er det kun toppen af isbjerget. For her taler man kun om de arbejdsulykker, der bliver anmeldt til Arbejdstilsynet. Hertil kommer mørketallet - altså alle de ulykker, der sker, men ikke bliver anmeldt. Og det er ikke så få endda, lyder det fra Jeppe Ajslev: “Vi estimerer, at der er en under- rapportering på omkring 50 %. Det ved vi blandt andet fra studier på skadestuer og af ulykkesregistre. Og udfordringen er endnu større blandt migrantarbejdere, hvor både danske og internationale undersøgelser vi- ser, at der er en underrapportering på op mod 100 %, og hvor det kun er meget alvorlige ulykker, der rap- porteres. I og med der bliver flere og flere migrantarbejdere i branchen, er det også et problem, der bliver større.” » vendes kollektive frem for individu- elle løsninger - f.eks. at man etab- lerer rækværk i stedet for at bruge faldsikring,” siger hun. Også Jeppe Ajslev peger på, at løsnin- ger ligger et andet sted end hos den enkelte alene: “Vi ved fra forskning, at individplanet ikke rykker meget. Det er virksomhe- derne, der skal tage et ansvar i orga- nisationerne på forskellige niveauer og have fokus på ikke at gå hurtigt frem, men på at gå sikkert frem. Ellers bliver arbejdsmiljø noget, vi snakker og skriver os ud af. Og det er bare ikke godt nok”. Sikkerhed betaler sig Jeppe Ajslev beskriver bygge- og an- lægsbranchen som et superkomplekst system med mange interessemodsæt- ninger. Og i det bliver arbejdsmiljø og sikkerhed, siger han, ofte en kastebold op mod tid og økonomi. Han mener dog, at det faktisk kan be- tale sig - også økonomisk - at planlægge opgaverne godt i forhold til sikkerhed. Det samme fremhæver Signe Mehlsen: “Vi ved fra tidligere studier, at jo mere, der er styr på arbejdsmiljø i form af planer og koordinatorroller, jo større tendens er der til, at man også overholder tids- og budgetplaner.” (.) jo mere, der er styr Men hvis det både i forhold til tid og økonomi kan betale sig at prioritere ar- på arbejdsmiljø i form af planer bejdsmiljø og sikkerhed, hvorfor hører og koordinatorroller, jo større man så, at sikkerhed bliver nedpriorite- tendens er der til, at man også ret netop på grund af tid og økonomi? overholder tids- og budgetplaner. “Man skal investere i arbejdsmiljø fra starten af for at få afkast senere. Jeppe Ajslev , seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Men det er ikke sikkert, at dem, der skal investere i de tidlige faser, er de > samme, der får afkastet senere. Det er jo en udfordring i branchen, som Ifølge Signe Mehlsen, der er konsulent i Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere under Bygge- riets Arbejdsmiljøbus (Bam-bus) bliver mange bygherrer overraskede over, hvor mange ulykker der faktisk sker i byggeriet. Og spørger man hende, er det især i byggeriets tidligste faser, at der er et stort potentiale for at forebygge ulyk- kerne: “Det er her, man kan sørge for, at man kommer højere op på forebyg- gelsestrappen. Det er svært at opnå, når man først er ude på pladsen. Vi er nødt til at tænke de gode løsnin- ger ind fra starten. De projekterende skal medvirke til at sikre, at der an- ANTAL ANMELDTE ARBEJDSULYKKER I BYGGERI OG ANLÆG DE SENESTE ÅR > 2019: 5.510 > 2020: 5.600 > 2021: 6.525 > 2022: 6.280 > 2023: 6.205 > 2024: 6.350 Kilde: Arbejdstilsynet. 19
Download PDF fil