Side 10
TEMA // BRAND I BYGGERIET Fra historiske brande har vi lært at sikre bygninger i kon- struktionen og materialerne. I denne gennemgang ser vi på udviklingen i brandsikring af bygninger – fra grund- muring til branddøre. Af Anne Kathrine S. Rosener, journalist. Fotos Nationalmuseet, Københavns Museum og Frederiksberg Stadsarkiv. Bygningsbrande kan være katastrofer. Men der er også læring i hver brand, og helt fra middelalderen kender man til, at der var regler for huse i købstæ- derne, og hvordan man skulle gebærde sig med åben ild for at undgå brand - eller undgå at den bredte sig. I et igangværende forskningsprojekt under Nationalmuseet i samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus om byg- gelovgivningens historie gennemgår historikere og arkitekter blandt andet datidens brandforanstaltninger. Seniorforsker på projektet, Ulla Kjær, fortæller, at der fra middelalderen og frem var krav om fri passage gennem alle gader, og at man forsøgte at undgå lerklinede huse og huse af træ. I perio- den ses også stadige påbud om at er- statte stråtage med tegltage. ”Dertil kom et strengt opsyn med ildstederne - og hårde straffe, hvis man mistede kontrollen over ilden og undlod at hente hjælp,” fortæller Ulla Kjær. Byerne blev større Alligevel brændte Københavns middel- alderby voldsomt to gange; i 1728 og i 1795. Mange huse og hele gader ud- brændte, især fordi husene var af træ og bindingsværk. Efter 1728 kom der- for et påbud om grundmurede huse. Men folk var ikke forsikrede, og kun få havde råd til at genopføre huse i sten og tegl. Først efter branden i 1795 blev kravet om grundmurede bygninger håndhævet. ”Det blev samtidig påbudt, at alle huse på gadehjørner skulle have skrå afskæringer mod hjørnet, så brand- køretøjerne lettere kunne komme igennem,” fortæller Ulla Kjær. Købstæderne voksede, og især i Kø- benhavn steg indbyggertallet i årene 1800 – 1900 fra godt 100.000 til om- kring 470.000. Det gav tæt byggeri og højere huse. I 1856 kom den første egentlige byggelov ”Bygningslov for Staden Kjøbenhavn.” Med loven kom nye standarder for sik- kert byggeri. Alt fra ydervægge i mur- værk, bjælketykkelsen i etageadskillel- ser til krav om adgang til to trapper fra alle etageboliger. Og selvfølgelig tag- dækning i enten tegl, skiffer eller metal. Belært af erfaringen ”Man kan glemme alt om at tro, at man kan undgå brand. Vores byggelovgivning sikrer, at vi kan begrænse skaden, og det handler meget om personredning; at vi har flugtveje, og at brandvæsnet kan komme ind.” Sådan siger direktør i Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Ib Bertelsen. ”Man tager ved lære af enhver brand, og der er flere skelsættende begiven- heder gennem historien. Dog er det først i 1973 med branden på Hotel Hafnia i København, at der virkelig bliver strammet op. Dér fik vi regler for brandtilsyn og bestemmelser for bl.a. branddøre,” siger han. Nedslag i brandsik- ring af bygninger 1728 og 1794: Med de store brande i Kø- benhavn kom kravet om grundmurede huse. 1856: Københavns første egent- lige byggelov trådte i kraft med faste regler og beskri- velser for ydermure og indre vægge, bjælkelag, etagead- skillelse, tagkonstruktion og tagdækning. Brandmure og flere udgange i etageboliger. 1894: Danmarks første sprinkle- ranlæg i klædefabrikken i Brede. 1961: Det første landsdækkende bygningsreglement BR61, som også indeholdt de før- ste fælles brandregler bl.a. med minutkrav for brand- drøje bygningsdele. 1973: Brand i Hotel Hafnia, Kø- benhavn. Efterfølgende kom bekendtgørelse specifikt for ældre hoteller samt stram- ning af regler for brandtilsyn. 1980’erne: Fokus på regler for flugtveje. 2018: Nyeste gældende regler lig- ger i BR18. Kilder: Dansk Byggeskik- Etagebyggeriet gennem 150 år. Jesper Engelmark, DTU Ulla Kjær, seniorforsker Nationalmuseet Ib Bertelsen, direktør Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut 11
Side 11
Kort over København 1728 brand. Kort af Joachim Hassing. Brand markeret med gul. Københavns Museum. Efterfølgende undersøgelser på Ho- tel Hafnia viste, at ilden spredte sig eksplosivt på grund af celluloselak og døre med glasruder. I 1974 kom ”Be- kendtgørelse om brandværnsforan- staltninger i ældre hoteller m.v.” med bl.a. krav om, at overflader skulle være udført mindst svarende til beklædning af klasse 1. ”Den efterfølgende brand i Sten- gade i København gav anledning til en lov med tilbagevirkende kraft om at brandsikre eksisterende huse, for eksempel skulle etageejendomme brandsikre trapperne med brand- hæmmende plader,” siger Ib Bertel- sen. Brandsektioner på loftet For præcis 100 år siden i 1924 blev vicebrandchef Friis i Københavns Brandvæsen interviewet af avisen Na- tionaltidende om, hvordan man bedst skærmer nationale mindesmærker mod brand. Med udgangspunkt i Vor Frue kirke bad avisen brandchefen fortælle om de moderne ildslukningsforanstalt- ninger. Friis fortalte, at hvis man havde brand- væsnets nye motorsprøjter samt et overrislingsanlæg i kirkens tårn og loft, kunne brandfaren formindskes betyde- ligt – og at mulig brand kunne begræn- ses ved at afdele kirkeloftet i brandsikre zoner samt at male det buede træloft med asbestfarver. At brandsikring handler om at be- grænse ildens adgang over lofter og hulrum var ikke ny viden. Den første brand på Christiansborg Slot i 1794 blev katastrofal, fordi lofterne udgjorde ét stort rum, hvor man endda opbe- varede tømmer. Et stort tomrum i en ufærdig hovedtrappe gav også bran- den adgang til alle etager. Seniorforsker Ulla Kjær fortæller: ”Med det andet Christiansborg blev det forsøgt at rette op på disse for- hold, men til gengæld var dette slot af sparsommelighed bygget med talrige hulrum. Søjlerne i riddersalen var i virkeligheden hule, marmor- malede rør, og da der i 1884 gik ild i etagen umiddelbart under, var disse
