”Da jeg selv var færdiguddannet i 1990, skulle jeg sommetider for- klare, hvad en bygningskonstruk- tør er. Det sker meget sjældent i dag. Kendskabet har helt klart flyttet sig.” Uddannelseslederen oplever også, at bygningskonstruktørtitlen i dag er forbundet med en høj grad af stolt- hed allerede i studietiden: ”Det er tydeligt, at de studerende løbende oparbejder en faglig identitet og får en forståelse for deres rolle i forhold til byggeriets øvrige faggrupper. Der er noget helt særligt ved at opleve at byde velkommen til nye studerende, der glæder sig til at blive konstruk- tører – og tre et halvt år senere står de helt stolte og føler sig som bygningskonstruktører helt ind til benet.” Og det er der god grund til, supple- rer han, for titlen er nemlig noget at være stolt af: ”Når vi går til lægen, har vi en forventning om, at behandlingen bygger på den nyeste viden. Det samme gælder i byggeriet. Vi kan være stolte af vores titel, for byg- ningskonstruktører har kompeten- cerne til at udvikle og implemen- tere den nyeste forskningsviden i byggeriet.” Titlen skal bruges Da der var vandskade i den ejen- dom, Jens Staunsager bor i, talte han ANTAL BYGNINGSKONSTRUKTØRER I DANMARK 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 10716 11106 11556 11920 12450 13068 13620 14194 14828 15351 15975 16557 17224 17964 18656 Kilde: Danmarks Statistik med formanden i grundejerforeningen om problemet. Formanden sagde, at de nok hellere måtte have fat i en byg- ningskonstruktør. Udover at Jens Staunsager stolt kunne fortælle, at han faktisk er bygningskon- struktør, er det for ham også et udtryk for, hvor udbredt kendskabet er blevet til bygningskonstruktører. der kendetegner bygningskonstruk- tøren. Vi har en uundværlig funktion i byggeriet. Vi har et felt, vi er rigtig gode til, og det er med til at tage hele faget op, når vi bruger vores titel. Det er en anerkendt titel i byggeriet, som betyder, at vi kan have et ligeværdigt og respektfuldt samarbejde med mange andre faggrupper”. ”Vi har selv en rolle at spille, hvis vi gerne vil have, at folk skal vide, hvad en bygningskonstruktør er. Vi bliver nødt til selv at bruge vores ti- tel og gå forrest i at fortælle, hvad en bygningskonstruktør er og kan. Det er stadig vigtigt i dag,” siger Jens Staunsager. BLIV KLOGERE PÅ BYG- NINGSKONSTRUKTØRUD- DANNELSENS HISTORIE LÆS ”Bygningskonstruktørud- dannelsens historie - Fra tegne- undervisning for håndværkere til professionsbachelor” Den betragtning er Jørgen Hansen enig i: ”Det er en kvalitetsbetegnelse. Ev- nen til at koble teori og praksis er det, Find den på kf.dk, eller scan QR-koden Bygningskonstruktøruddannelsens historie Kilde: ”Bygningskonstruktøruddannelsens historie - Fra tegneundervisning for håndværkere til professionsbachelor”, af Jørgen Hansen for Konstruktørforeningen, 2012. 1843 Det Tekniske Selskab i København opretter et teg- neinstitut med aftenunder- visning i geometrisk tegning for håndværkere. 1876 Det Nye Tekniske Selskab stiftes i København, hvor man underviser både industriens og byggeriets folk i fag som tegn- ing og bygningskonstruktion. 1934 Betegnelsen ”bygning- skonstruktør” introduc- eres officielt som en professionel titel. 1738-1843 Tegneundervisning for håndværkere starter ved Maler- og Billedhuggerakademiet. 1875 Vallekilde Højskole starter en håndvær- kerafdeling med fok- us på bygningsfag. 1911 Bygmesterskolen oprettes for at give unge en teoretisk uddannelse, der supplerer deres praktiske erfaringer. 1960 Bygningskonstruktøruddan- nelsen etableres formelt med oprettelsen af bygningskon- struktørskoler.
Download PDF fil