Side 4
BYGNINGSKONSTRUKTØR- TITLEN 90 ÅR:
Side 5
TEMA // BYGNINGSKONSTRUKTØRTITLEN 90 ÅR Bygningskonstruktøren er gået FRA UKENDT TIL UUNDVÆRLIG Det, der startede som en revideret undervisningsplan på bygmesterskolen, blev fødslen af titlen ’bygningskonstruktør’. I år fylder titlen 90 år, og mens den tidligere var sparsomt kendt og brugt, er titlen i dag et kvalitetsstempel i dansk byggeri. Af Camilla Beer Arnsberg, kommunikationsansvarlig i KF Illustrationer Camilla Beer Arnsberg via MidJourney » I vinteren 1934 opretter man i Haslev på Sjælland en ny linje på bygmester- skolen. På linjen kan man som noget nyt blive uddannet ”bygningskonstruk- tør”. I 2024 kan bygningskonstruktør- titlen fejre 90-års jubilæum. ”Man besluttede at oprette titlen for dimittender fra bygmestersko- len i 1934. Ambitionen var at ophøje den stand, man uddannede til. Fra at være en bygmester, der kunne forstås som håndværksmester, til én, der i højere grad var projekte- rende,” forklarer Jørgen Hansen, der er bygningskonstruktør MAK, tidli- gere afdelingsleder på Byggeteknisk Højskole i Haslev og fagkonsulent for bygningskonstruktøruddannelsen i undervisningsministeriet såvel som forfatter til bogen ”Bygningskon- struktøruddannelsens historie - Fra tegneundervisning for håndværkere til professionsbachelor” Med introduktionen af bygningskon- struktørtitlen splitter man altså den hidtidige bygmesteruddannelse i to. Den rene mesteruddannelse fortsæt- ter som den ene retning, og den mere projekterende bygningskonstruktørud- dannelse bliver den anden retning. ”Man lavede to undervisningsplaner: én for bygmestre og én for bygnings- konstruktører. Det handler altså ikke bare om, at titlen ændrede sig. Det var en opsplitning af bygmesterud- dannelsen, hvormed bygningskon- struktørfaget egentlig blev skabt,” fortæller Jørgen Hansen. Introduktionen af bygningskonstruk- tørtitlen for 90 år siden er for Jørgen Hansen også udtryk for, at der var brug for en formalisering af den koor- dinerende, samlende rolle i byggeriet, som bygmesteruddannelsen ikke inde- holdt. ”Den samlende rolle har selvfølgelig altid været til stede i byggeriet. Ellers havde det været umuligt at bygge pyramiderne, vikingeborgene og de store kirker i Europa. Der har altid skullet være nogen, der tog den takt- stok. Men det har nok i højere grad tidligere tilfaldet dem, der naturligt havde talent for det. Med bygnings- konstruktøren formaliserer man altså byggelederrollen,” fortæller Jørgen Hansen. Usynligt fag og ukendt titel Selvom bygningskonstruktørtitlen kom til i 1934, skulle der gå yderligere et kvart århundrede, før bygningskon- struktøruddannelsen blev etableret som en selvstændig uddannelse på de såkaldte bygningskonstruktørskoler i 1960. Kort tid efter, i 1966, blev Konstruk- tørforeningen – eller Dansk Bygnings- konstruktørforening, som det hed den- gang – stiftet. Og én af årsagerne hertil var netop bygningskonstruktørtitlen. Det fortæller bygningskonstruktør Det var en opsplitning af bygmesteruddannelsen, hvormed bygningskonstruk- tørfaget egentlig blev skabt” Jørgen Hansen, bygningskonstruktør MAK og forfatter til bog om bygningskon- struktøruddannelsens historie. MAK Jens Staunsager, som er én af foreningens tre stiftere: ”Faget var næsten usynligt på det tidspunkt. Når man var færdig, blev man typisk ansat i en arkitektvirk- somhed, og så var man arkitekt. Bygningskonstruktør var ikke noget, man kaldte sig,” fortæller Jens Staun- sager og fortsætter:. ”Vores formål med foreningen var at sikre mere og bedre uddannelse til bygningskonstruktører. Det var en hovedsten, at titlen og kendskabet til faget skulle fremmes. De andre og jeg var selv meget stolte af vores titel. Det er jo mit fag. Det er det, jeg kan,” fortæller Jens Staunsager. En titel at være stolt af At bygningskonstruktørtitlen tidligere har været mere ukendt, end den er i dag, genkender også Bruno Larsen, der er uddannelsesleder for bygnings- konstruktøruddannelsen på Professi- > onshøjskolen UCN i Aalborg: 5
