UNIVERSELT DESIGN ser på løsninger for alle Ligeværdighed i byggeri handler om at skabe variationer af løsninger, fordi brugerne er en stor variation af mennesker med mange behov. Af Anne Kathrine Spangsberg Rosener Den sociale bæredygtighed er i sti- gende grad et tema for byggeriet, hvor også det gennemgående princip i FN’s Verdensmål ”Leave no one behind” er med til at bane vejen for større fokus på universelt design og inklusion i ar- kitekturen. Universelt design er et kendt begreb for arbejdet med inkluderende byg- ninger. Men samtidig er det også et abstrakt begreb. ”Jeg plejer at sige, at universelt de- sign handler om at skabe et bygget miljø for os alle. Der skal være ople- velses- og deltagelsesmuligheder for alle,” siger Sidse Grangaard, senior- forsker og leder af Forskningsgrup- pen Universelt Design, BUILD ved Aalborg Universitet. Når Sidse Grangaard siger ”os alle”, så er det netop, fordi universelt design sigter meget bredere end det mere traditionelle tilgængelighedsprincip med fokus på især kørestolsbrugere og svagtseende. ”Man skal i stedet tænke, at vi har mange forskellige kroppe og også se på det kognitive. Vi findes i mange størrelser og aldre, og vi skal i høj grad se på neurodiversitet. Det talte man ikke meget om for 10 år siden, men i dag ser vi også på, hvad de- signet betyder for en person med for eksempel autisme,” siger Sidse Grangaard. Abstrakt begreb I 1997 formulerede en gruppe arki- tekter, ingeniører og andre fagfolk syv principper for universelt design. De syv principper skulle ses om en guide til at indarbejde tilgængelighed for alle og skabe nye og flere løsninger. Senere er de syv principper udvidet med otte mål, der uddyber begrebet universelt design, for det mest udfor- drende er, at der ikke er standarder eller målbare tjeklister. ”Universelt design handler nemlig ikke nødvendigvis om, at alle skal kunne benytte den samme løsning, ← DTU Klimalaboratorium Bygning 313. Nybygget forskerlaboratorium tegnet af arkitekt- firmaet Christensen & Co. Her er arbejdet med adgangsforhold, materialers stoflighed, tryghedsskabende wayfinding med for eksempel håndlister på glasværn ved trappe i atri- um. Der er lagt vægt på inklusion, brugerforståelse, brugerinddragelse, og høj grad af kom- munikation om begrundelsen for detaljer i alle faser af byggeriet. Bygherre: DTU, Arkitekt: CCO, Ingeniør: Artelia, Entreprenør: MTH, Foto: MT Højgård > 17
Download PDF fil